Lørdag blev første af weekendens to løb i Rom kørt. Kvalifikationen havde bragt Mercedes’ Stoffel Vandoorne i front, men det holdt kun til første omgang efter løbets start. På grund af småregn startede løbet bag den nye Mini safety car.
Løbet var dog ikke engang en grøn omgang gammel, da Andre Lotterer i et optimistisk overhalingsforsøg forsøgte at gå inden om Stoffel Vandoorne med det resultat, at Stoffel måtte i afkørselsarealet og Andre Lotterer selv sad fast i dækkene i svinget.
Det bragte Oliver Rowland i front med Lucas di Grassi og Jean-Eric Vergne efter sig, men Oliver fik en gennemkørselsstraf for at have brugt for meget power i sin bil. Vergne angreb Lucas di Grassi, men da det ikke lykkedes tog han som den første sit attack mode og endte på p5.
Audi-køreren Lucas di Grassi mistede føringen, da han aktiverede sit attack mode, men fra plads tre kunne han se en god duel mellem Robin Frijns og Jean-Eric Vergne. Da Frijns attack mode udløb havde Lucas stadig to minutter tilbage, og han angreb med det samme.
Siden gik han forbi JEV, da franskmanden tog sit andet attack mode. Belært af Diriyah hvor han ikke nåede at aktivere sit andet attack mode og efterfølgende blev straffet, så tog han den. LdG tog også sit andet attack mode nogle omgange senere og han kom ud lige efter Jean-Eric.
Vergne tog føringen fra Nyck de Vries og Lucas kom også forbi, men måtte dog skubbe et par gange til den tidligere F2-mester. Han kom senere forbi Vergne med 7 minutter + en omgang tilbage af løbet.
Jaguars Sam Bird kørte sig fra start op igennem feltet og lavede nogle flotte overhalinger i løbet. Han kom helt op bag Vergne, da Lucas di Grassi gik forbi. De to Mercedes lå sammen, da den førende Lucas di Grassi pludselig kørte langsomt.
Vergne og de to Jaguarer gik forbi, men da Stoffel Vandoorne skal forbi mistede han kontrollen og spinner sin bil, da han rammer væggen. Nyck de Vries der ligger lige bagved kan ikke undgå at ramme Stoffel, og Mercedes’ løb gik fra et hæderligt comeback til surt. Stoffel ude og Nyck de Vries faldt ud af pointene med sin skadede racer.
Minien kom tilbage på banen og løbet endte bag safety car. Jean-Eric Vergne som vinder med Sam Bird og Mitch Evans efter sig.
Flere kørere var meget anonyme i dagens løb. Sebastien Buemi og regerende FE-mester Antonio Felix da Costa hørte man ikke noget til, og da det ternede flag faldt var hele syv biler DNF.
Søndag køres andet løb i Rom. Det kan ses på Eurosport og 6’eren samt Discovery Plus.