FE: Presser Porsche Andretti til skifte?

Felipe Drugovich Copyright Formula E

Det forlyder, at Andretti-holdet i Formel E, der har kørt med Porsches Power Unit i flere år, bliver tvunget til at skifte Porsche ud med en anden Power Unit-leverandør, Det vil ske ved skiftet til Gen 4.

Det er Sam Smith fra ‘The Race’, der har  bragt rygterne, og det giver mening. Andretti teamchef Roger Griffiths har udtalt til ‘The Race’, at man jagter et tættere teknisk samarbejde med en leverandør. Det skulle efter sigende være Nissan.

“Vi håber bestemt, at vi fremadrettet i sæson 13 kan have et tættere forhold [med en producent].”

Oliver Rowland
Copyright Formula E

Samarbejdet skal gå i begge retninger, så der vil være ping pong til fordel for begge. Det er der ikke med Porsche.

“Det fungerede ikke rigtigt af flere forskellige grunde. Vi kan godt lide at kunne træffe vores egne beslutninger og ikke blive fortalt, hvad vi skal gøre, men vi vil gerne være en del af processen.”

Det kommer ikke helt som en overraskelse. Porsche har købt en ekstra plads i næste års mesterskab, og kommer dermed med fire fabriksbiler. Cupra Kiro forventes at blive hos Porsche.

Da McLaren lukkede holdet ned, blev der frigivet en motor til et andet hold. 
Copyright McLaren Media

Nissan derimod mistede en kunde, da det ikke lykkedes for McLaren at få solgt deres hold, der i stedet lukkede ned. Dermed har Nissan plads til at levere til et ekstra hold, som så skulle blive Andretti.

Der kommer dog til at gå et par måneder før en offentliggørelse vil blive officielt.