FE: Overtager McLaren Mercedes EQ?

Det ternede flag til Nyck de Vries Copyright Formula E

Mercedes meldte allerede ud inden de vandt det første officielle FIA verdensmesterskab sidste år, at sæson 8 ville blive deres sidste i Formel E. Nu forlyder det, at holdet vi kender i år kan være basen for McLarens Formel E-indsats i sæson 9.

For McLaren har givet tilsagn til at blive deltager i sæson 9, en sæson valgt naturligvis fordi der kommer nyt teknisk reglement og nye biler samt power units, så man starter på et mere lige niveau.

Skulle Mercedes nedlægge deres power unit-program, så skal det nye hold ud og finde ny power unit-leverandør. Her nævnes Nissan som en mulighed. Nissan har ikke haft det nemt efter deres “dobbeltmotor” blev forbudt for et par sæsoner siden, men der kommer helt nye ‘motorer’ til sæson 9 med væsentlig flere kræfter og opladningsmuligheder.

Venturi Racing skal også have nye power units, hvis Mercedes trækker sig helt ud af Formel E med både power unit og hold.

Podiet i Diriyah 2, Eduardo Mortara, Robin Frijns og Lucas di Grassi
Copyright Formula E

Mercedes power units har vundet de to første race i år.