Det første Formel E-løb kørt under kunstigt lys blev vundet af Dan Ticktum. I næstsidste sving gik han forbi Jake Dennis trods et løfte om ikke at overhale. Nick Cassidy tog den sidste plads på podiet.
Der var pitboost og dermed kun et Attack Mode til lørdagens 36 omgange lange løb, hvor frygten for regn var virkelig. Jake Dennis startede forrest foran Edoardo Mortara, Antonio Felix da Costa og Nico Müller. Flere af de store navne var udenfor Top 10.

Copyright Formula E
Jake Dennis tog starten og holdt Mortara bag sig. Nico Müller nåede ikke langt før han ramte muren på indersiden af et venstresving og beskadigede sin Porsche. Taget i betragtning af hvor vild en Formel E-start kan være, så opførte kørerne sig pænt.
Taylor Barnard lavede en flot overhaling på Antonio Felix da Costa, da han kørte udenom portugiseren. Flere kørere fik fem sekundersstraffe for kontakt. Da Costa kom forbi Barnard igen. Løbet blev kontrolleret oppe i front af Jake Dennis. Der skal spares strøm for at gennemføre et ePrix, så derfor holdt han bevidst tempoet nede.
Sebastien Buemi var første kører til at tage Attack Mode. Over de næste seks minutter nåede han at køre sig helt op til p2, men kunne ikke komme forbi Mortara. Banen i Tokyo er ikke specielt bred, så flere steder er det muligt at forsvare sig mod en angribende bil.

Copyright Formula E
Der var pit boost i dette løb og på omgang 18 kom den første stribe kørere i pit til en lynopladning. Pascal Wehrlein er ikke en af de kørere. Han gik i stedet til angreb på sin tidligere holdkammerat, og det endte skidt for begge. De gnubbede løb på hinanden gennem flere sving. Da Costa løb tør for plads og endte i dækmuren. Wehrlein kom forbi men med en ødelagt forvinge.
Han kom i pit til sit pit boost, men udgik en omgang senere. Skaden var sket, og da Mitch Evans kørte sit klassiske race, så kørte han sig op i feltet og da racet sluttede, var Jaguar-køreren tilbage i toppen af mesterskabet, tre point foran Pascal Wehrlein.
Nick Cassidy bragte sin Citroen frem til podiet. Dan Ticktum kaldte sin pit og fik dem til at kontakte Jake Dennis’ pit for at sige, at han ikke ville angribe, da de bagvedkørende biler kunne komme op til dem.
Regnen var konstant en trussel, og der kom også meldinger om regn, men først da løbet sluttede kunne vi se regnen falde. Nick Cassidy kørte stærkt på de sidste omgange og lukkede hullet op til Dan Ticktum. Om det var grunden til, at Ticktum brød aftalen med Jake Dennis ved vi ikke, men næstsidste sving gik han forbi Andretti-køreren og tog sejren.

Copyright Formula E
Jake Dennis var skuffet, men tog det som en champ. Det handlede om at sikre de sidste “dråber” energi til at komme over målstregen. Overhalingen fra Dan Ticktum var resultatet af et minimalt løft fra Jake Dennis.
Under et sekund skilte Top 3 og Mitch Evans fjerdeplads sikrede ham mesterskabsføringen trods en startplads som nummer 16.

Søndag køres der igen et ePrix. Denne gang uden pit boost og dermed de normale to Attack modes.










