Der har altid været en form for forbandelse i Indien overfor international motorsport. Formel 1 var der kun de tre kontraktmæssige år fra 2011 til 2013, Formel E havde en god afdeling sidste år, men nu er dette års afdeling blevet aflyst.
Det er en beslutning truffet af ‘Municipal Administration and Urban Development Department’ samment med Telanganas regering, at man ikke vil overholde den kontrakt, som blev indgået så sent som 30. oktober 2023.
Kontrakten var ellers flerårig, men Formula E Operations vil nu se, hvad de kan gøre ved dette kontraktbrud. Den sene aflysning gør, at vi ikke skal forvente et erstatningsløb.
Løbet skulle være kørt 10. februar.