FE: Gen 3 præsenteret

Gen 3-bil Copyright Formula E

Foran Monaco Yacht Club blev sløret løftet for den bil, der går under betegnelsen Gen 3. Den kraftigste og hurtigste bil endnu i seriens historie. Med tophastigheder på 320+ km/t befinder vi os i F2-territorium.

De nye Gen 3-biler kommer med to power trains. En til foran og en til bagved. Den forreste trækker med 250 kW og den bagerste med massive 350 kW svarende 470 hestekræfter på baghjulene.

En af de specielle ting ved Gen 3-bilen er, at den ikke har hydrauliske bremser. I stedet fungerer nedbremsning som regenerativ energi.

Køn er bilen dog ikke som den ser ud på de udsendte pressebilleder. Det ligner en bil krydset med en japansk origami. Naturligvis vil bilerne blive noget kønnere i krigsmaling, men da Gen 3 først skal testes i efteråret, så må vi vente på at se det endelige resultat.

Foreløbig har syv fabrikanter meldt sig til Gen 3/sæson 9.
De syv er DS Automobiles, Jaguar, Mahindra Racing, Maserati, NIO 333, Nissan og Porsche.