FE: Evans vandt rekordløb I Berlin

Mitch Evans vandt Berlin 1 Copyright Formula E,

Lørdagens løb i Berlins Tempelhof Lufthavn vil blive husket for mere end Mitch Evans’ sejr og Jaguars første 1-2.  Dan Ticktum førte løbet efter en kanonstart i et løb med otte forskellige kørere i front. Sebastien Buemi startede fra pole, og 43 underholdende omgange senere mistede Buemi podiepladsen i sidste sving.

I et løb med hele 190 overhalinger og 53 positionsskift i front, der bød på flere besøg af Safety Car og et par ophedede ord mellem et par kørere, så stoppede underholdningen. Det gode er, at der er et nyt løb søndag.

Det var også Maseratis første podieplads i Formel E og Maseratis første podie i formelracing i 66 år. Men lad os starte med starten. Dan Ticktum kom fra p4 til at føre allerede efter tre sving. Et strategisk løb, hvor ingen kørere rigtig ville føre for at spare på energien. Aldrig tidligere har jeg set Attack Modes blive taget så hurtigt.

Allerede på omgang fem havde flere kørere aktiveret deres andet Attack Mode. Halvvejs i løbet ramte Dan Ticktum og Stoffel Vandoorne hinanden i en af de mange nærkampe og igen kom Safety Car på banen. Det var medvirkende til de tre tillægsomgange, der forlængede løbet fra 40 til 43 omgange.

De ekstra omgange betød, at energiforbruget blev kritisk for alle kørere, og Mitch Evans lavede den afgørende overhaling på Sebastien Buemi med få omgange tilbage. På sidste omgang gik først Sam Bird fordi Buemi og inden i sidste sving kørte Maximiliian Günther udenom. Det gav lidt kontakt mellem Maxi og Sebastien og et drag race op til målstregen.

Pascal Wehrlein scorede gode point for sig selv og Porsche. Antonio Felix da Costas løb blev desværre ødelagt, da Jake Dennis fik bremseproblemer og skøjtede baglæns ind i Antonios forvinge. Jean-Eric Vergne var heldig, da Andre Lotterer spandt ham rundt i den sidste del af løbet.

Alligevel endte han i pointene og reddede nogle gode point. Andre Lotterer og Rene Rast fik fem strafsekunder for kontakt på hjemmebanen.

Berlin 1 2023

Pascal Wehrlein fører stadig mesterskabet, og har pudsigt nok scoret 94 point. Det samme antal som nummeret på sin bil. Søndag køres ottende runde, og det kan ses på Eurosport og Discovery Plus.

15.03 starter løbet.