Las Vegas i november bliver ikke sæsonfinalen i Formel 1, hvis de to mellemøstlige grand prixer i Qatar og Abu Dhabi bliver aflyst. Der er en plan, men ikke mere information.
Det siger F1-bossen Stefano Domenicali til franske ‘L’Equipe’:
“Som med COVID-19-pandemien skal vi forsøge at handle så pragmatisk som muligt. Aflysningen af løbene i Bahrain og Jeddah forklares med, at vi vidste, at det ville være umuligt at afholde disse Grands Prix på det tidspunkt.”
”Vi er en underholdningssport, der bringer glæde og fornøjelse. Vi skal rejse til steder, hvor sådan en atmosfære er mulig.”
Tiden er dog ved at løbe for en sådan beslutning. Der er godt gang i salget af ture til Qatar og Abu Dhabi, og alene rygterne om en udskydelse af Abu Dhabi med en uge for at indsætte Saudi-Arabien imellem Qatar og Abu Dhabi.
Hos danske Grand Prix Tours kan du købe en kombirejse til Abu Dhabi med F1-racer og en uges cruise. En aflysning eller udskydelse vil give problemer, både med hensyn til flybilletter og hoteller.
“Promotorer i Qatar og Abu Dhabi sælger allerede billetter, og salget går meget, meget godt, men tiden kommer, hvor vi bliver nødt til at træffe en beslutning.”

Copyright McLaren Media
Racerbaner er ikke som anden sport, hvor du reelt kan spille en fodboldkamp på en mark, så kan man ikke køre Formel 1 allesteder. Det kræver en FIA Grade 1-tilladelse som det første.
“Formel 1 er ikke som en fodboldkamp, med kun to hold og 22 spillere,” sagde Domenicali.
“For os er det en logistisk og bekostelig opgave at organisere et Grand Prix. Det ville være en udfordring at udskyde et enkelt løb, da der ikke er mange ledige pladser på kalenderen.”
Man er i gang med at finde alternativer, og her kan vi nok godt glemme Europa, der i december hverken har lyset til en F1-weekend eller vejret.

Copyright Pirelli
“Jeg kan bekræfte, at vi har en beredskabsplan.”
“Hvis de to løb i slutningen af året bliver aflyst på grund af igangværende fjendtligheder, vil vi have andre alternativer.”
“Nej, Las Vegas bliver ikke det sidste løb på kalenderen. Det kan jeg bekræfte.”










