F1 bør have et ekstra løb i Kina

Mercedes fejrer 1-2 sejren i løb nummer 1000 Copyright Mercedes AMG

Toto Wolff udtalte efter sejren i Kina, at Formel 1 bør have et ekstra løb i Kina. Faktisk noget som Liberty Media allerede har snakket om, men ikke er kommet videre med.

Alene mængden af potentielle Formel 1-fans, der ligger i vente. Hvis en halv promille begyndte at se Formel 1, så ville der være milliarder at hente i reklameindtægter, merchandisesalg m.m.

Løbet i Shanghai viste også, at bortset fra de japanske fans, så er de kinesiske fans meget entusiatiske overfor kørere og hold, og det skortede ikke på billeder af kinesiske fangrupperinger på tribunerne.

Lewis Hamiltons kinesiske fans
Copyright Mercedes AMG

Samtidig er Kina også et af de vigtige markeder for Mercedes.

“Formel E har to løb i Kina, så hvorfor ikke komme til Hong Kong eller Beijing?”

Udtalte Toto Wolff til ‘Sport1’.

“Det er et af de vigtigste markeder for Mercedes og for Formel 1.”

Shanghai F1-show
Copyright Pirelli

Et kinesisk løb i forsommeren kombineret med Vietnam og et andet løb i efteråret i klump med Japan og Singapore, giver meget god mening.