Carlos Signs

Carlos Sainz Copyright Ferrari Media

Ferrari har forlænget med deres spanske stjernekører Carlos Sainz, så kontrakten nu er gældende til 2024. Det giver ro hos italienerne, der har fået den bedste sæsonstart i mange år.

De sidste par dage lød det til, at der var lidt problemer i kontraktforhandlingen. Carlos Sainz ville have en toårig kontrakt, Ferrari ville kun give ham en en+en. Nu er de kommet til enighed.

Carlos Sainz
Copyright Ferrari MediaFerrari Press Office

Carlos Sainz udtaler:

“Jeg er meget glad for at have fornyet min kontrakt med Scuderia Ferrari. Jeg har altid sagt, at der ikke er noget bedre Formel 1-hold at køre for, og efter over et år med dem, kan jeg bekræfte, at det er unikt og uforlignelig at tage denne racerdragt på og repræsentere dette hold. Min første sæson i Maranello var solid og konstruktiv, hvor hele gruppen udviklede sig sammen. Resultatet af alt det arbejde har været klart at se indtil videre sæson.”

“Jeg føler mig styrket af denne fornyede demonstration af tillid til mig, og nu kan jeg ikke vente med at sætte mig ind i bilen, gøre mit bedste for Ferrari og give sine fans masser at juble over. F1-75 har vist sig at være en frontløber, hvilket kan give mig mulighed for at jagte mine mål på sporet, begyndende med at tage min første Formel 1-sejr.”

Charles Leclerc, Mattia Binotto og Carlos Sainz
Copyright Ferrari Media

Ferrari teamchef Mattia Binotto siger:

“Jeg har flere gange sagt, at jeg tror på, at vi har det bedste kørerpar i Formel 1, og derfor virkede det som et helt naturligt skridt at forlænge Carlos’ kontrakt for hvert løb, der passerede, og dermed sikre stabilitet og kontinuitet. I sin hidtidige tid med holdet har han vist sig at have det talent, vi forventede af ham, levere imponerende resultater og udnytte alle muligheder.”

“Uden for bilen er han hårdtarbejdende med øje for den mindste detalje, hvilket har hjulpet hele gruppen til at forbedre sig og komme videre. Sammen kan vi sigte mod ambitiøse mål, og jeg er sikker på, at han sammen med Charles kan spille en væsentlig rolle i at give næring til Ferrari-legenden og vil skrive nye kapitler i vores teams historie.”