Max Verstappen debuterede i Formel 1 i 2015 som 17-årig. Det blev en pæn succes, men der var også mange kanter, der skulle slibes til. Derfor ændrede FIA aldersgrænsen til 18 år, men nu sænker de den igen.
Der er ingen tvivl om, at det handler om Antonio Kimi Antonelli. Den unge italiener er flere gange nævnt som afløser for Logan Sargeant hos Williams, men også som Lewis Hamiltons afløser hos Mercedes næste år.
Kimi er dog kun 17 år og først sidst i F1-sommerferien fylder han 18 år, og dermed kan køre i Formel 1, såfremt han ellers kan få en superlicens.
Ændringen findes i tillægget L til det sportslige reglement, og lyder fordansket, at en kører der har vist sig kapabel kan få en superlicens som 17-årig.
Dermed kan han nærmest træde ind hos Williams med det samme.