Er kundebiler Formel 1’s redning?

Valtteri Bottas Copyright Mercedes AMG

Uden Formel 1 er holdenes indkomst stærkt reduceret og flere hold vil være truet på deres eksistens. Det er et problem, men der findes en løsning, der dog kræver en ændring i det sportslige reglement.

Her står, at et hold skal bygge sin egen bil, men man har tilladt flere og flere dele at blive købt fra et eller flere hold. Det her forslag kræver dog en fuld omskrivning, men Red Bull teamchef Christian Horner har en løsning, der kan reducere holdenes udgifter væsentligt.

Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool

Svaret er kundebiler og muligheden for at købe en bil direkte fra et andet hold. Det vil betyde, at der ikke skal investeres store summer i udviklingen af en ny bil, den har et andet hold allerede stået for.

“Hvis vi virkelig er seriøse omkring reducering af omkostninger, specielt for de små hold, så vil jeg gå ind for i de næste to år at kunne levere en fuld kundebil.”

Sagde teamchefen til ‘The Guardian’.

“De mindre hold vil ikke have behov for noget R&D. De vil køre som rene hold og de vil reducere deres omkostninger enormt.”

“Tiderne ændrer sig. F1 plejede at have kundebiler for år tilbage. Man kunne købe en bil fra March eller fra Ferrari og så køre race.”

“Hvis det handler om at redde de små hold og forbedre deres konkurrenceevne, så vil det være at tale imod den logik, at et mindre hold kan købe en kundebil.”

Sergio Perez i den pink “Mercedes”
Copyright Racing Point F1 Team

Haas teamchef Gunther Steiner er dog ikke interesseret i den løsning. Til ‘Ziggo Sport’ udtalte han:

“Planen er ikke længere relevant fordi alle holdene har allerede fundet en måde at overkomme det.”

Tidligere på året blev det bekræftet, at 2020-bilerne også skal bruges næste år, imens det “nye” Formel 1 først indføres i 2022.

“For at være ærlig, vi har ikke behov for for flere penge. Vi ønsker de store hold skal operere på et mindre budget.”

“På den måde kan vi blive mere konkurrencedygtige.”

Et hold som Williams vil nok rykke frem med en et år gammel bil og det vil helst sikkert være billigere
Copyright Williams F1 Team

En af grundene til, at Gunther afviser Christian Horner:

“Vi vil blive kundehold, og de store hold vil kunne manipulere vores performance, fordi vi ville køre en et år gammel bil.”

“De vil altid være foran os. Med et budgetloft vil vi stadig ikke lunne matche de store holds budgettet, men i det mindste vil vil være tættere.”

Det får dog ikke Christian Horner til at opgive sin ide. Til ‘Autosport’ udtaler han:

“Nu er det tid til at være modige. Nu er det tid til at skabe ændring. Vi kan krydse ting af, men jeg mener vi skal tage tyren ved hornene, undskyld ordspillet.”

“Hvis jeg var et mindre hold, så er den hurtigste vej til konkurrencedygtighed på en kosteffektiv måde, ikke at genskabe og kopiere dit leverandørhold, hvilket er det der sker mange gange.”

Lewis Hamiltons bil kunne blive din til brug i den efterfølgende sæson
Copyright Ewert Foto

“Hvorfor ikke sælge dem hele bilen, som vi slutter med i Abu Dhabi? Lad dem få den.”

“Så kan de operere som et racerhold, de har ikke behov for alle de Reseach & Development-faciliteter. Det er den hurtigste vej til konkurrenceevne, og den billigste måde på samme tid.”

“De kunne fungere som et hold med et fornuftigt produkt.”

“Plus hvis de får samlet holdet, så kan de vinde løb. Vi viste det med Toro Rosso og Sebastian Vettel (Italien 2008, red.), da vi leverede hvad der reelt var en kundebil tilbage i 2008.”

“Det virker i andre typer motorsport, i MotoGP. Så hvis man kan købe en Mercedes, købe en Ferrari eller en Red Bull efter Abu Dhabi, hvorfor ville du så lade være?.”

Hvad mener du? Skal det være muligt at købe en kundebil fra et andet hold? Med nyt reglement i 2022 vil det være den identiske bil, som fabriksholdet vil levere.