Lewis Hamilton startede fra sprintpole og førte de første mange omgange i dagens sprintløb på traditionsrige Silverstone. Så begyndte Kimi Antonelli at køre ind på Ferrari-køreren, og da han kom forbi så han sig ikke tilbage. Kimis første sprintsejr i Formel 1.
Allerede i starten var der drama. De Ford-motoriserede tyre havde alle dårlige starter, og over de første par omgange var der rigtig mange overhalinger. Max Verstappen var helt oppe på det nederste trin af podiet, men så blev vingerne knækket på Red Bull-raceren.
Der var ondt blod imellem Isack Hadjar og de to VCARBs. Isack bommede starten, men fik kørt sig fra plads 13 tilbage til plads ni. Han var tæt på at komme forbi sidste års holdkammerat, men Liam Lawson lukkede døren og tog det sidste point.
Her kan du se højdepunkter fra sprintløbet.
Sergio Perez havde en påkørsel af Fernando Alonso. Det kostede en tur i pitten og en tidsstraf. Når man kom ud af Top 10 så kørte holdene parvis i stillingen helt ned til Valtteri Bottas, der dog havde de to Aston Martiner efter sig på grund straffen til Sergio Perez.
Med Kimis første sprintsejr udbyggede han sit forspring i VM.
Englands GP 2026 – Sprint
Nu venter kvalifikationen til Englands, eller i virkeligheden Storbritanniens Grand Prix. Den kan du se på TV3+, Viaplay, F1TV Pro og Viasat UHD.










