EE: Veloce vandt Desert Xprix 1

Kevin Hansen og Molly Taylor, Veloce Racing tog deres første sejr. Copyright Extreme E

Årets første løb i Extreme E’s tredje sæson blev kørt lørdag. Et helt nyt format med 10 hold startede på en nydesignet bane, der inkoopererede en tur langs med havlinjen. Første rigtige konkurrencedag blev en dag med masser af rullende biler og ekstra arbejde til mekanikerne.

Fredag blev der kørt træning på banen inden man gik direkte til første kvalifikationsheat, der blev afviklet med fem biler i hvert heat. Timer senere blev andet kvalifikationsheat kørt, igen med buler og to heats med fem biler i hver.

På grund af antallet af biler er der ikke noget Crazy Race, så i stedet mødes de fem hurtigste i dagens afsluttende Grand Final. Inden da køres de fem, som ikke gik videre til Redemption Race.

Det blev et vildt løb, hvor NEOM McLaren, ABT Cupra, Carl Cox Motorsport, JBXE og Andretti deltog. Med hele tre DNF’s efter rul, det mest dramatiske var da ABT Cupras Nasser Al-Attiyah forsøgte at overhale Tanner Fousts McLaren, ramt en forhøjning og bogstavelig talt rullede henover McLaren-bilen.

JBXE kom i skiftezonen i føring, men på Hedda Hosås første omgang blev de ramt af tekniske problemer, så tre DNF ud af fem kørere. Det betød sejr til McLaren i Redemption Race foran debutantholdet Carl Cox Motorsport.

Finalen blev kørt af de fem hurtigste hold Chip Ganassi Hummer, Rosberg X Racing, Sainz-Acciona, X44 Vida Carbon og Veloce Racing. Her udgik Chip Ganassi og X44 med tekniske problemer, mens det var en svensk trekamp i front med Johan Kristofferson, Kevin Hansen og en forfølgende Matthias Ekstrøm.

Med biler strandet på banen var der flere gule flag, slow zones som det hedder i Extreme E, og her kørte RXR for hurtigt. Mikaela Åhlin-Kottulinsky kørte først over målstregen, men en heftig tidsstraf på 136 sekunder flyttede vinderen ned på plads tre.

Dermed tog Veloce Racing deres første sejr i Extreme E.

Grand Final:
1. Veloce Racing 11:56.291
2. ACCIONA | SAINZ XE Team +16.709
3. Rosberg X Racing +2:08.041 (tidsstraf)
4. X44 Vida Carbon Racing DNF
5. No.99 GMC HUMMER EV Chip Ganassi Racing DNF

Redemption Race:
1. NEOM McLaren Extreme E Team 28:55.292
2. Carl Cox Motorsport +5.552
3. JBXE DNF
4. ABT CUPRA XE DNF
5. Andretti ALTAWKILAT Extreme E DNF

Championship Standings:
1. Veloce Racing: 26 point
2. ACCIONA | SAINZ XE Team: 21 point
3. Rosberg X Racing: 15 point
4. X44 Vida Carbon Racing: 13 point
5. No.99 GMC HUMMER EV Chip Ganassi Racing: 11 point
6. NEOM McLaren Extreme E Team: 8 point
7. Carl Cox Motorsport: 6 point
8. JBXE: 4 point
9. ABT CUPRA XE: 2 point
10. Andretti ALTAWKILAT Extreme E: 1 point

Husk Extreme E kan ses på Discovery Plus.