
Extreme E skulle have været i Brasilien, men på grund af corona blev løbet i stedet rykket til den italienske ø Sardinien. Her blev Island X Prix kørt og ordet Extreme fik ekstra stor betydning denne weekend. Nico Rosbergs RXR vandt det tredje af fire X Prix.
Det blev en hård weekend i et ekstremt terræn, hvor rigtig mange biler brød sammen på grund af det voldsomme terræn. Det blev til et par rullende biler og rigtige mange ophængsbrud i de forskellige heats.
Lørdag er kvalifikationsdag i Extreme E. Der køres to kvalifikationsrunder, en om formiddagen og en om eftermiddagn. Af de ni biler skille to gange tre biler ud i to semifinaler. De sidste tre kører et Crazy Race om søndagen. De to hurtigste i semifinalerne går til finalen, mens den hurtigste i Crazy Race også avancerer til finalen.
Så der er noget at køre for søndag uanset, hvilket heat man kører.
Der startede fem biler i finalen. Kun tre af disse gennemførte de to gange en omgang, der skal køres. En med en mandlig kører, en med en kvindelig kører. Ikke noget med intetkøn og hen her. Hvem der kører først bestemmer holdet selv, men set over alle fire afdelinger, så har den mandlige kører altid været den hurtigste.
- Rosberg X Racing (Molly Taylor / Johan Kristoffersson) 2 omg (11.42)
- ABT Cupra XE (Jutta Kleinschmidt / Mattias Ekström) +24.58s
- JBXE (Mikaela Åhlin-Kottulinsky / Kevin Hansen) +1 omg
- SEGI TV Chip Ganassi Racing (Kyle LeDuc / Sara Price) +1 omg
- X44 (Sébastien Loeb / Cristina Gutiérrez) +2 omg
Med tre ud af fire mulige sejre, så er RXR favoritter til mesterskabet, der mangler et enkelt løb, der køres i weekenden før jul i det britiske.









