Onsdag og torsdag blev årets anden afdeling af Extreme E afviklet i Sardinien, der lagde underlag til Island xPrix 1, da der lørdag og søndag køres afdeling 2, også i Sardinien.
Onsdag var der kvalifikation og alt lignede næsten sig selv. X44 havde skiftet den lilla farve ud med Lewis Hamiltons nuværende flourescerende gule, og der havde været flere kørerskifter mellem afdeling 1, Desert xPrix, og den nuværende. De bedste hold havde dog de samme kørere, og de præsterer på et højt plan.
Meget lignede sig selv efter kvalifikationen med avancement til semifinalerne med RXR, X44 og Sainz.
Før finalen skulle vi igennem to semifinaler hvor Top 2 går videre og et Crazy Race, hvor det kun er vinderen der går videre.
Første semifinale havde RXR presset af Andretti-holdet, men så opstod der mekanisk defekt og Andretti blev taberen i semifinale 1. En materielfejl der skulle handle om det net, der sættes for vinduet i bilen kostede X44 deres videre avancement i den anden semifinale.
Ganassi-holdet vandt Crazy Race og så var de fem hold i finalen fundet. RXR, Xite, Ganassi, JBXE og Sainz stod klar til finalen. En finale der skulle blive mere dramatisk end hvad godt er.
Carlos Sainz Sr tog starten i finalen, mens Johan Kristofferson fra RXR forsøgte at finde en genvej og gav den alt, hvad bilen kunne med det resultat, at da de to veje flettede sammen, så var det med Johan så voldsomt i siden på Carlos Sainz, at hans bil rullede rundt. Johan har ofte lavet vilde ting, men torsdag gik det ikke godt.Der kom rødt flag og Sainz Sr blev taget til hospitalet.
Det betød, at kørerskiftet foregik uden problemer. Mikaela Åhlin-Kottulinsky blev sluppet afsted med de sekunders forspring, som Johan havde kørt ud inden det røde flag. Mikaela kom dog også først i mål og var jublende glad. Efter sig havde hun Ganassi-holdet, der overtog sejren, da RXR blev idømt en 30 sekunders tidsstraf for påkørslen af Carlos Sainz.
Det var første gang, at Ganassi vandt en afdeling i Extreme E.
Resultat af Island xPrix 1
1. No.99 GMC Hummer EV Chip Ganassi Racing
2. XITE ENERGY Racing +11.853
3. Rosberg X Racing +19.637
4. JBXE +23.434
5. ACCIONA | SAINZ XE Team DNF










