Torsdag blev den nye Extreme H-bil, kaldet Pioneer 25, præsenteret på ‘St. Helena’ som er skibet Extreme E bruger til at sejle Extreme E rundt i verden. Det skete ved Tower Bridge i London, hvor kalenderen også blev præsenteret.
Alle nuværende ni Extreme E-hold ser frem til udfordringen med Extreme H, der afløser Extreme E efter denne sæson. Kalenderen for sæson 1 i EH blev også præsenteret, men datoer og præcise lokationer blev ikke afsløret.
Kun at sæsonen starter i april i Saudi-Arabien. Her efter går turen til Storbritannien, Tyskland og Italien. Sæsonen slutter i USA.
Alejandro Agag, grundlægger og administrerende direktør for Extreme H, sagde:
“Vi er utrolig stolte af at introducere verden for den første brint-racerbil og Extreme H-serien. Denne lancering handler ikke kun om et nyt køretøj; det handler om at være banebrydende for fremtiden for bæredygtig motorsport.”
“Brintbrændselsceller giver en bemærkelsesværdig mulighed for at reducere vores CO2-fodaftryk og fremme rene energiløsninger, og vi er stolte af at lede denne opgave med Extreme H.”
Red Bull er officiel drinks partner for Extreme H, og derfor blev bilen præsenteret i Red Bull-livery.

Copyright Extreme E
Bilen vejer 2.200 kg, er 2.4 meter bred, kan klare stigninger på 130 grader, accelerer fra 0-100 km/t på 4.5 sekunder og drives frem af en motor med 550 hk med en topfart på 200 km/t.

Copyright Extreme E
Bilen får sin første offentlige test om 14 dage, når Extreme E rammer Skotland den 13. og 14. juli til anden runde af Extreme E-mesterskabet.










