EE: Andretti United tog Grønland

Arctic Xprix trofæer Copyright Extreme E

Extreme E-klassen er i Grønland, hvor man kører den fjerde afdeling, Arctic Xprix, i denne weekend. Hvor regnen driller Formel 1 i Belgien, så er det en flot bane som unisex-kørerne har at boltre sig på i Grønland. Den specieltdesignede bane er 6.68 km lang, og er ikke som forventet en bane kørt i sneen.

Det ligner en almindelig grusbane med både snævre sektioner og en decideret stensektion kaldet Rock Garden. Banen viste sig dog lørdag at være hård ved biler og kørere. Flere kørere udgik med tekniske problemer, og en enkelt kører rullede rundt i sin bil.

Søndag er der så semifinale inden dagen slutter med den endelige finale.

Den første semifinale stod mellem Sainz XE Team, X44 og Veloce Racing, der stillede med Emma Gilmour i stedet for Jamie Chadwick, som kørte W Series på Spa. Carlos Sainz startede samtidig med de to kvindelige kørere, og det gav ham et forspring. Med Sebastien Loeb og Stephane Sarrazin i bilerne kom Laia Sanz i skærsilden. Loeb kørte et forspring på mere end 10 sekunder og tog føringen og sejren. Stephane Sarrazin kom i front med en alternativ vej gennem Rock Garden, men det ødelagde hjulophænget.

Så første semifinale endte med X44 foran Sainz XE Team og med Veloce Racing som taberen, der ikke kommer videre til finalen.

Anden semifinale stod mellem Rosberg Xtreme Racing (RXR), Andretti United og ABT Cupra-holdet. Ret hurtigt trak RXR og Andretti fra ABT Cupra med Jutta Kleinschmidt bag rattet. Timmy Hansen kom forbi Johan Kristofferson og brugte hyperdrive til at trække fra. Kristofferson bremser sig dog frem i front ind i skifteområdet, hvor kørerne bytter plads med deres modsatte køn.

Molly Taylor fra RXR er dog hurtigere end Catie Munnings, der halter sekunder efter. Det kræver dog kun en enkelt fejl, så er Catie Munnings helt oppe ved Molly, og fejlen kom så Catie tager føringen.

Dermed er fire af de fem finalister fundet. Den sidste plads skal findes i Crazy Race, hvor den sidste finaleplads vindes. Chip Ganassi Racing, JBXE og Xite Energy Racing skal ud i det afgørende løb. Her har man valgt at lade de kvindelige kørere starte løbet. JBXE gør det dog svært for sig selv, da de bliver idømt en 20 sekunders tidsstraf for problemer med dækallokering.

Xite Energy Racing får dog overhalet Chip Ganassi Racing og desværre for CGR, så knækker hjulophænget et minut senere på omgangen. Trods tyve sekunders tidsstraf så giver Oliver Bennett fra JBXE gas,

Sidst på omgangen er de under fire sekunder fra førende Xite Energy Racing og på opløbsstrækningen stopper Xite Energy Racing. Dermed bliver det JBXE som kommer i finalen.

I finalen stiller Sebastien Loeb og Kevin Hansen op mod de tre piger Catie Munnings, Molly Taylor og Laia Sanz. Catie Munnings tager føringen, da hun bruger Hyperdrive til at komme frem, men den varer ikke længere. X55 og RXR tager føringen. Sebastien Loeb trækker fra, men det forventes også, at Christina Gutierrez ikke kan holde samme tempo, når de hurtige mænd kommer i bilerne.

Halvvejs på første omgang er afstanden mere end 10 sekunder mellem X44 og RXR. Catie Munnings fra Andretti United lægger voldsomt pres på Molly Taylor. I skiftezonen kommer RXR, Andretti og JBXE ind på samme tid. Førende X44 er dog punkteret på det ene bagdæk, så X44-holdet kæmper for at få skiftet dækket.

Andretti kommer dog afsted for RXR og JBXE. X44 og Sainz XE kommer afsted sammen, men hvilken katastrofe for X44, der dominerede første omgang. Skulle Rosberg Xtreme Racing vinde, så har de vundet de tre første afdelinger i Extreme E-mesterskabet.

Timmy Hansen RXR kørte side om side med Kevin Hansen, men et voldsomt hop stopper Nico Rosbergs chancer for et hattrick. Dermed vinder Andretti Autosport, Timmy Hansen og Catie Munnings den tredje runde af Extreme E.

Sainz XE Team sikrer tredjepladsen små fire hundrededele foran X44.