De vil have hvad?

2022 Conceptbilen udstillet på Monza 2021 Copyright Patrick Kjærnø

Normalt er vægt noget som der ikke snakkes højt om. Hvert gram koster på den endelige performance og bilerne er gennem årene blevet tungere og tungere. Haloen medførte en væsentlig vægtforøgelse, der heldigvis har vist sit værd ved flere ulykker, men de nye biler til 2022 bliver endnu engang tungere.

Den lille ballerina for årtier er, meget groft sagt, ved at blive en buttet bodegamutter, men trods en kampvægt på 790 kg i 2022, så vil holdene, du læste rigtigt, holdene eller rettere deres tekniske afdelinger havde endnu tungere biler næste år.

2022 Conceptbilen udstillet på Monza 2021
Copyright Patrick Kjærnø

Den ekstra vægt har dog et formål, der kan spare holdene mange millioner i den sidste ende.

Det fortæller Jan Monchaux til websitet ‘Racefans’, og at der er taget kontakt til FIA’s Technical Advisory Group (TAG, red.).

“Det største diskussionsemne, hvor alle hold har en klar mening er minimumvægten. Vi mener et par ekstra kilo helt sikkert vil hjælpe, men også hjælpe med spare penge.”

“Det er en ting at opnå et mål, men på et tidspunkt kan det blive meget, meget dyrt.”

Problemet ligger bl.a. i indførelsen af 18″ lavprofildækkene, der kræver mange ændringer i forhold til de nuværende ballondæk.

2022 Conceptbilen udstillet på Monza 2021
Copyright Patrick Kjærnø

“Den seneste stigning er en ret voldsom vægtforøgelse på bilen. Med alle forøgelserne i regs (reglementerne, red.) og udfordringen med større dæk, større fælge, større bremseskiver, vægten er tydelit et stort, stort emne for alle holdene.”

“Det bliver stadig diskuteret i TAG og FIA, fordi vi bliver forøget med op mod 40 kilo, og det bliver ekstremt udfordrende. Så det er helt sikkert et stort emne for os.”

Problemet er, at den nye minimumsvægt kombineret med det nye reglement gør, at de sidste gram bliver rigtig dyre at finde. Derfor frygter Alfa Romeos Jan Monchaux, at der vil blive forsket i eksotiske materialer og den slags er dyrt.

Det aerodynamiske reglement er også markant anderledes det nuværende, og derfor skal der forskes i helt nye koncepter og med begrænset brug af vindtunnel, så er der mange udfordringer for de 10 tekniske afdelinger i Formel 1.