Checo Perez og Valentino Bottas er bekræftet som løbskørerne til debutsæsonen i Formel 1. I dag blev Cadillacs første testkører annonceret, og ikke overraskende, er det Colton Herta fra Indycar.
Det blev annonceret onsdag aften dansk tid, at den 25-årige amerikaner vender tilbage til europæisk motorsport. I hvilken grad er ikke fastlagt endnu, og det vides derfor ikke om han vender tilbage til Indycar eller måske får det F2-sæde, der har været snakket om de sidste par uger.
Colton Herta udtalte:
“Jeg er utrolig begejstret for at blive en del af Cadillac Formel 1-teamet som testkører. Dette er en drømmemulighed, og en jeg har arbejdet hen imod i lang tid. At være en del af Cadillac F1’s indtræden på et så afgørende tidspunkt er noget, jeg ikke kunne gå glip af.”

Copyright Indycar
“Min drøm har altid været at køre Formel 1, og jeg ser dette skridt som et stort skridt i retning af det mål. Lige nu er mit fokus på at give alt, hvad jeg kan, til Cadillac F1 og hjælpe med at opbygge et konkurrencedygtigt team.”
Colton Herta kørte i 2015 og 2016 i Euroformula Open og Britisk F3. Siden 2017 har han kørt i USA. Hans 2026-planer vil først blive annonceret på et senere tidspunkt.










