Canadas GP – Kval – Max igen på pole

Top 3 i kvalifikationen, Max Verstappen, Nico Hulkenberg og Fernando Alonso Copyright Pirelli

Når man ser Max Verstappen starter fra pole position igen, så er man ikke overrasket, men denne gang måtte verdensmesteren køre for den. Regnen fik stor betydning for alle tre sessioner. Overraskelsen var Nico Hulkenberg, der kørte sig ind på p2 foran Alonso.

En episode med Zhous bil i Q1, der allerede i starten af sessionen gav rødt flag, skulle få stor betydning for Nico Hulkenberg. For her overskred den tyske køreren den deltatid, som kørerne skal holde sig under, når der er rødt flag. Det skulle ende med at give ham tre strafplaceringer efter kvalifikationen samt et strafpoint på superlicensen.

Guanyu Zhou
Copyright Pirelli

Alle kørere i Q1 kørte på Inters og da banen forbedrede sig gennem hele sessionen, så var der hele tiden mange biler på banen. Derfor kom nogle kørere i vejen for andre, og det resulterede i strafplaceringer efter kvalifikationens afslutning.

Max Verstappen var hurtigst i Q1 med 1.20.851 og det skulle blive Yuki Tsunoda, Pierre Gasly, Nyck de Vries, Logan Sargeant og Guanyo Zhou, der tog p16 til p20.

Alex Albon
Copyright Pirelli

Q2 var også på en optørrende bane og her satsede Alex Albon som den eneste på Soft-dæk, mens de 14 andre kørere havde Inters. Lance Stroll havde en uhyre heldig afkørsel, hvor hans bil kunne være gået godt i stykker, men forvingen havde en minimal kontakt med muren.

Flere kørere valgte at følge Alex Albon efter de havde sat deres ‘Banker lap’ og komme ud på soft. Alex havde dog mest varme i dækkene, og han endte Q2 på P1 med 1.18.725. Der var en overvægt af Soft-kørere til sidst, men så kom regnen tilbage.

Det kostede Charles Leclerc, Sergio Perez, Lance Stroll, Kevin Magnussen og Valtteri Bottas deres videre avancement.

Oscar Piastri
Copyright Pirelli

Regnen var tilbage i Q3 og hele banen var våd. Derfor handlede det om at komme tidligt på banen, og mens Red Bull ofte er afventende i Q1, så er de omvendt altid blandt de første i Q2 og Q3. Max satte en tid på 1.25.858 i andet forsøg, da der kom rødt flag over banen. Oscar Piastri crashede sin McLaren, og da sessionen blev genoptaget var banen nu så våd, at trods Wets så kunne ingen slå Max Verstappens tid.

Du kan se højdepunkter fra kvalifikationen her.

Canada Kval 2023

Flere kørere fik som bekendt straffe for at komme i vejen for andre kørere. Derfor ser den provisoriske start grid sådan her ud.

Startgridden med straffe tildelt