Bliver F2-mesteren til overs i F1?

Felipe Drugovich Copyright F2 Media

Dette års Formel 2-mesterskab er ikke overstået endnu, men der skal omtrent lige så meget uheld til for Felipe Drugovich for ikke at blive F2-mester, som for Max Verstappen til ikke at blive verdensmester i Formel 1.

Trods det så er Felipe Drugovich ikke tilknyttet nogle junior-programmer i Formel 1, og når han bliver F2-mester, så kan han ikke fortsætte i Formel 2. Der er ikke nogle ledige sæder i Formel 1 trods det, at Formel 1 har manglet en brasilianer siden Felipe Massa stoppede i Formel 1.

Planen er dog stadig at slå igennem i Formel 1. Det fortalte Felipe Drugovich til ‘Speedcafe.com’:

“Vi kigger ikke ret meget på Indycar. Jeg mener vi prøver at forblive fokuseret på F1. Det er  min drøm, mit mål.”

Mick Schumacher er den sidste kører, der gik fra Formel 2 til Formel 1.
Copyright Haas F1 Media

“Jeg vil prøve at komme ind der først. Det er klart, at Indycar er en stor kategori, men i øjeblikket er jeg fuldt fokuseret på F1.”

Indycar er måske nok den serie, hvor der er tættest konkurrence mellem hold og kørere, men Formel 1 er klassen alle vil i, netop fordi det er Formel 1 og det bliver ikke meget større.

Nyck de Vries er den eneste F2-mester indtil nu, der ikke er kommet i Formel 1. Den tidligere serie GP2 havde også et par mestre, der ikke kom i Formel 1 efter titlen. Georgio Pantano som blev GP2-mester i 2008 kørte faktisk Formel 1 i 2004 for Jordan.

Davide Valsecchi (2012) og Fabio Leimer (2013) kom heller aldrig i Formel 1.