Belgiens GP – De frie træninger

Charles Leclerc Copyright Ferrari Media

Der var rødt i front i begge træninger. Sebastian Vettel snuppede FP1 og Charles Leclerc snuppede FP2. Lewis Hamilton havde et af de sjældne problemer med Mercedes-motoren i FP1, der kostede en time i pitten.

Et problem med speederen skulle ordnes inden verdensmesteren kunne give fuld gas igen. Der var de obligatoriske spins ud af La Source for et par kørere og så røg dele af Lance Strolls motorcover op af Kemmel-langsiden.

Ferrari viste stor styrke i FP1. Det var på denne bane, at Sebastian Vettel sidste år tog sin sidste sejr i Formel 1 og netop banens karakteristik passer godt til Ferraris stærke motor. Hvis man altså ikke lige sidder i en Haas-racer.

Kevin Magnussen sluttede på plads 16, to pladser efter Romain Grosjean, og igen kører begge Haas med den samme opsætning. Alexander Albons første Red Bull-træning er absolut godkendt.

Umiddelbart er Pierre Gaslys Toro Rosso-comeback ikke godkendt, men franskmanden sluttede alligevel kun en plads efter Daniil Kvyat, men mere end tre sekunder efter Vettel er meget.

Mercedes sluttede FP1 på plads fem og seks, men til deres tider skal det hedde, at de blev sat på mediumdæk. Williams besatte deres sædvanlige pladser, men det blev igen understreget, at Robert Kubica har det svært. Nicholas Latifi lånte George Russells bil og sluttede alligevel foran polakken.

Tiderne fra FP1 blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Sebastian Vettel Ferrari 1m44.574s 20
2 Charles Leclerc Ferrari 1m44.788s 0.214s 20
3 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m45.507s 0.933s 18
4 Alexander Albon Red Bull/Honda 1m45.584s 1.010s 19
5 Valtteri Bottas Mercedes 1m45.882s 1.308s 25
6 Lewis Hamilton Mercedes 1m45.973s 1.399s 16
7 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 1m46.198s 1.624s 16
8 Daniel Ricciardo Renault 1m46.426s 1.852s 23
9 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 1m46.433s 1.859s 22
10 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 1m46.557s 1.983s 20
11 Nico Hulkenberg Renault 1m46.669s 2.095s 23
12 Lando Norris McLaren/Renault 1m46.670s 2.096s 19
13 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 1m47.024s 2.450s 20
14 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m47.176s 2.602s 18
15 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 1m47.333s 2.759s 22
16 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m47.488s 2.914s 21
17 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 1m47.636s 3.062s 20
18 Pierre Gasly Toro Rosso/Honda 1m47.968s 3.394s 26
19 Nicholas Latifi Williams/Mercedes 1m48.784s 4.210s 24
20 Robert Kubica Williams/Mercedes 1m48.966s 4.392s 24
Sergio Perez overraskede i anden træning
Copyright Racing Point F1 Team

Anden træning var det Charles Leclerc, der var hurtigst på de 7.004 meter yndlingsbane for de fleste kørere. Selv om Kevin Magnussen plejer at være glad for de her oldschool-baner, så kan han ikke være tilfreds med sin indsats i dag.

Plads 18, seks placeringer efter Romain Grosjean gør ondt at se på, men kun tre tiendedele fortæller om det sædvanlige tætte midterfelt i Formel 1. Pierre Gasly blev 17’er denne gang og Robert Kubica tog igen duksepladsen sidst i feltet.

Max Verstappen satte sin tid på mediumdæk. Pierre Gasly beklagede sig over, at han ikke havde ren radiokontakt til pitten, men fik anden kommunikation på linien.

Dagens store overraskelse stod Racing Point for. Sergio Perez kørte femtebedste tid, men udgik efterfølgende med en defekt Mercedes-motor. Alle Mercedes-holdene har fået den nye Mercedes-motor og allerede nu har Lewis Hamilton og Sergio Perez haft motorrelaterede problemer.

Lance Stroll kørte sig ind på plads 8, så der er håb om et godt resultat til det canadiske hold denne weekend. Kimi Raikkonens muskelskade har ikke givet finnen de store problemer, hvilket gør det ærgerligt for Marcus Ericsson at forlade sit Indycar-hold og et løb i Portland for at se F1 fra den bedste side.

Tiderne fra FP2 blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Charles Leclerc Ferrari 1m44.123s 28
2 Sebastian Vettel Ferrari 1m44.753s 0.630s 30
3 Valtteri Bottas Mercedes 1m44.969s 0.846s 28
4 Lewis Hamilton Mercedes 1m45.015s 0.892s 26
5 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 1m45.117s 0.994s 25
6 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m45.394s 1.271s 20
7 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 1m45.708s 1.585s 25
8 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 1m45.732s 1.609s 21
9 Daniel Ricciardo Renault 1m45.735s 1.612s 26
10 Alexander Albon Red Bull/Honda 1m45.771s 1.648s 21
11 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 1m45.999s 1.876s 28
12 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m46.120s 1.997s 21
13 Nico Hulkenberg Renault 1m46.209s 2.086s 26
14 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 1m46.214s 2.091s 24
15 Lando Norris McLaren/Renault 1m46.258s 2.135s 29
16 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 1m46.328s 2.205s 24
17 Pierre Gasly Toro Rosso/Honda 1m46.374s 2.251s 28
18 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m46.399s 2.276s 21
19 George Russell Williams/Mercedes 1m47.887s 3.764s 30
20 Robert Kubica Williams/Mercedes 1m48.331s 4.208s 32