Belgiens GP – De frie træninger

Lewis Hamilton Spa-Francorchamps Copyright Pirelli

Fredagens frie træninger er kørt og FP1 lignede normalen med begge Mercedes forrest, men med Max Verstappen 12 tusindedele efter Lewis Hamilton på plads to, og top 3 indenfor en tiendedel.

Sad man i en bil med Ferrari-motor, så gik det enten ikke specielt stærkt eller rigtig skidt. For begge Haas og Antonio Giovinazzi gik det rigtig skidt. Alle tre brugte det meste af tiden i pitten, hvor der bliver skiftet power units i begge Haas-racere.

FP1 startede sløvt. Der kom dog gang i den senere, Haas og Giovinazzi undtaget, men noget overraskende var det uden stop i form af safety car, VSC eller gul flagsperioder.

Djævlen ligger i detaljen og når bilerne kommer forbi med og uden måleaggregater, så ser de ens ud, men Sebastian Vettels Ferrari havde “McLaren djævlehorn’ monteret, der var også forskel på de to Racing Points og der var flere detaljer under FP1.

Kimi Raikkonen havde en god træning i sin Alfa Romeo. Han sluttede på plads 13 foran begge Ferrarier. Kampen mellem Renault og McLaren ser ud til at fortsætte og på en bane som Spa-Francorchamps lover det godt.

Tiderne fra FP1 blev:

Plads Kører Team Afstand
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas Formula One Team 1m44.493s
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas Formula One Team 0.069s
3 Max Verstappen Aston Martin Red Bull Racing 0.081s
4 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 0.136s
5 Lance Stroll BWT Racing Point F1 Team 0.375s
6 Alexander Albon Aston Martin Red Bull Racing 0.556s
7 Esteban Ocon Renault DP World F1 Team 0.606s
8 Carlos Sainz Jr. McLaren F1 Team 0.729s
9 Daniel Ricciardo Renault DP World F1 Team 0.732s
10 Lando Norris McLaren F1 Team 0.781s
11 Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri Honda 0.954s
12 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri Honda 1.010s
13 Kimi Raikkonen Alfa Romeo Racing ORLEN 1.211s
14 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1.266s
15 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1.686s
16 Nicholas Latifi Williams Racing 1.995s
17 George Russell Williams Racing 2.077s
18 Kevin Magnussen Haas F1 Team
19 Romain Grosjean Haas F1 Team
20 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing ORLEN
Spa
Copyright Pirelli

FP2 havde Antonio Giovinazzi tidligt på banen. Der skulle køres data ind og det gik ganske fornuftigt. En 13. plads var absolut godkendt, en plads bedre end Kimi Raikkonen og begge Alfa Romeo var hurtigere end de to Ferrarier.

Kevin og Romain besatte de to sidstepladser, måske ikke helt overraskende, med næsten 120 minutters manglende træning. Daniel Ricciardo oplevede både top og bund, da han kørte sig ind på plads to, kun overgået af Max Verstappen, der skal vænne sig til at køre uden den orange mur, der plejer at omkredse Spa-Francorchamps. Bund fordi han også endte med at udgå fra FP2.

McLaren og Renaults Esteban Ocon var tætte igen og med Top 11 indenfor et sekund og Top 19 lige udenfor to sekunder, så ligner det en spændende weekend.

Det ser spændende ud og Lewis Hamilton har udtalt, at Red Bull denne weekend ser ud til at være hurtigere end Mercedes. Både Mercedes og Honda har fået en ekstra uge med Party Mode, så virkeligheden kan se markant anderledes ud lørdag eftermiddag.

Tiderne fra FP2 blev:

Pos Driver Car Gap
1 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m43.744s
2 Daniel Ricciardo Renault 0.048s
3 Lewis Hamilton Mercedes 0.096s
4 Alexander Albon Red Bull/Honda 0.390s
5 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 0.393s
6 Valtteri Bottas Mercedes 0.418s
7 Lando Norris McLaren/Renault 0.424s
8 Esteban Ocon Renault 0.464s
9 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 0.730s
10 Pierre Gasly AlphaTauri/Honda 0.856s
11 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 0.934s
12 Daniil Kvyat AlphaTauri/Honda 1.082s
13 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 1.117s
14 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 1.152s
15 Charles Leclerc Ferrari 1.696s
16 George Russell Williams/Mercedes 1.719s
17 Sebastian Vettel Ferrari 1.939s
18 Nicholas Latifi Williams/Mercedes 2.030s
19 Romain Grosjean Haas/Ferrari 2.090s
20 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 2.498s