Bahrain test – dag 3 – Verstappen slutter på toppen

Max Verstappen Copyright Pirelli

Sidste testdag inden sæsonstarten og det blev med Max Verstappen som dagens hurtigste og testens hurtigste kører. At det var sidste testdag kunne man godt mærke i dag. Dagen indeholdt long runs og kvalifikationsomgange, og hvem skulle have troet at rookie Yuki Tsunoda skulle køre testens andenhurtigste omgang.

De hurtigste tider blev selvfølgelig sat på de C5 og C4-dækkene, men alle typer af dæk blev brugt i dag. De to Aston Martin-racere fokuserede hovedsageligt på long runs for ellers ville man blive godt skuffet over de tider, som Lance Stroll og Sebastian Vettel kørte i dag. Underspillet sandbagging eller tekniske problemer med Mercedes power unit? Turboen drillede igen i dag.

Sebastian Vettel
Copyright Aston Martin Racing

Sergio Perez var formiddagens hurtigste for Red Bull Racing, men da banen blev bedre og bedre efterhånden som mørket faldt over banen og temperaturen faldt, der blev det rigtig spændende.

Havde dagens tider været repræsentative for kvalifikationen om 13 dage, så ville vi se frem til et uhyre spændende løb søndag. Ingen Mercedes i top 5 og et spin til Lewis Hamilton. Ikke det første til verdensmesteren under de tre dages test.

Carlos Sainz havde også fået godt styr på Ferrari-raceren og kørte sig ind på plads tre, dog mere et halvt sekund fra Max Verstappen, men et bevis på, at Ferrari starter bedre end 2020 sluttede.

Yuki Tsunoda
Copyright Pirelli

Kimi Raikkonen var både hurtig og flittig. Han kørte med 166 omgange det største antal omgange over de tre testdage og så bliver George Russell endnu mere spændende at følge i år. Med kun en testdag kørte han alligevel dagens sjette bedste tid.

Dermed er presæsontesten slut og alle hold har fået en del data de kan gå hjem og analysere. Selv om test kun kan bruges som et fingerpeg, ikke som fakta, så har der været flere problemer med Mercedes power unit og gearkasse under denne test end der har været i hele 2020.

Tiderne fra sidste testdag er leveret af Williams og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Omgangstid Omg.
1. Max Verstappen Red Bull Racing Honda 1:28.960 64
2. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri Honda 1:29.053 91
3. Carlos Sainz Scuderia Ferrari Mission Winnow 1:29.611 79
4. Kimi Raikkonen Alfa Romeo Racing ORLEN 1:29.766 166
5. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas Formula One Team 1:30.025 54
6. George Russell Williams Racing 1:30.117 158
7. Daniel Ricciardo McLaren F1 Team 1:30.144 76
8. Sergio Perez Red Bull Racing Honda 1:30.187 49
9. Fernando Alonso Alpine F1 Team 1:30.318 78
10. Charles Leclerc Scuderia Ferrari Mission Winnow 1:30.486 80
11. Lando Norris McLaren F1 Team 1:30.661 56
12. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri Honda 1:30.828 76
13. Esteban Ocon Alpine F1 Team 1:31.310 61
14. Nikita Mazepin Uralkali Haas F1 Team 1:31.531 67
15. Mick Schumacher Uralkali Haas F1 Team 1:32.053 78
16. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas Formula One Team 1:32.406 86
17. Sebastian Vettel Aston Martin Cognizant Formula One Team 1:35.041 56
18. Lance Stroll Aston Martin Cognizant Formula One Team 1:36.100 80

Oversigten over alle tre testdages tider kommer her.

Hurtigste testtider
Copyright Pirelli