Barcelona test dag 2 – Vettel hurtigst

Sebastian Vettel Copyright Ferrari Media

Der var også spin fra Sebastian Vettel i dag, men det afholdt ikke den tyske Ferrari-kører for at køre dagens hurtigste tid på Pirellis C5-dæk. Til gengæld er det ikke hver dag man ser Lewis Hamilton slutte på den bagerste plads i tabellen.

Et problem med Mercedes-motoren stoppede verdensmesteren  på banen og 14 omgange er det næstkorteste en kører har kørt på en testdag. Kevin Magnussen besidder stadig rekorden på kun fire omgange, da han i første test udgik med et punkteret bagdæk.

Der var også fart på Racing Points Lance Stroll, der kørte 3. bedste tid på Pirellis C3-dæk.

Hvor det onsdag kun var Haas, der kørte med en fast kører, så var størstedelen af holdene i dag ude med kun en kører.

Williams’ Nicholas Latifi kørte dagens fjerdebedste tid, men var også den mest travle kører af alle med 160 omgange. Kevin Magnussen nåede 111 omgange og Max Verstappen kørte kun 31 omgange i sin testssession, det laveste blandt alle kørere uden problemer i en enkelt session.

Tiderne fra torsdag:

Plads Kører Hold Tid Afstand Omg.
1 Sebastian Vettel Ferrari 1m16.841s 145
2 Pierre Gasly AlphaTauri/Honda 1m17.066s 0.225s 139
3 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 1m17.118s 0.277s 130
4 Nicholas Latifi Williams/Mercedes 1m17.313s 0.472s 160
5 Lando Norris McLaren/Renault 1m17.573s 0.732s 113
6 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m17.738s 0.897s 31
7 Valtteri Bottas Mercedes 1m17.985s 1.144s 47
8 Esteban Ocon Renault 1m18.013s 1.172s 37
9 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m18.225s 1.384s 111
10 Alexander Albon Red Bull/Honda 1m18.393s 1.552s 61
11 Daniel Ricciardo Renault 1m18.395s 1.554s 59
12 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 1m19.670s 2.829s 92
13 Lewis Hamilton Mercedes 1m22.425s 5.584s 14