Barcelona test 2 dag 4 – Vettel sluttede hurtigst

Sebastian Vettel Copyright Ferrari Twitter

Sidste testdag blev kørt fredag og det endte med Sebastian Vettel som hurtigste mand. Han blev dog godt presset af Lewis Hamilton, der havde lagt elastikken i Mercedes-motoren dobbelt og viste, at Mercedes ihvertfald over en omgang kan presse Ferrari.

Sebastian fik dog ikke kørt så meget i eftermiddagssessionen, da et elektrisk problem stoppede ham på banen og det ikke kunne nås at få SF90’eren tilbage på banen.

Flere hold havde sat farten op, men det betød også flere tekniske problemer på bilerne. Robert Kubica var alt andet end tilfreds med sin sidste testdag i Williams-raceren og man kan spekulere på om polakken, måske, har fortrudt sit comeback.

Kevin Magnussen
Copyright Iban Coca Fotografia

Max Verstappens Red Bull ligger langt nede i tiderne, men hans tid blev sat på C3-dækket. Alle andre tider fredag er alle kørt på Pirellis allerblødeste gummi, C5.

Fokus var for de fleste kørere på long runs og derfor er det svært at lægge for meget i tiderne. Kevin Magnussen havde et stop 15 minutter før testens afslutning og Racing Point-kørerne er, udover Williams med 2½ dag mindre test, dem som har kørt færrest kilometre.

Det skyldes ifølge Racing Point selv, at man har en så stop opdatering klar til Melbourne, at de data man har indsamlet under testene ikke rigtig kan bruges til Melbourne.

Tiderne fra aller sidste testdag inden sæsonstarten blev:

Plads Kører Hold Tid Afstand Omg.
1 Sebastian Vettel Ferrari 1m16.221s 110
2 Lewis Hamilton Mercedes 1m16.224s 0.003s 61
3 Valtteri Bottas Mercedes 1m16.561s 0.340s 71
4 Nico Hulkenberg Renault 1m16.843s 0.622s 51
5 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 1m16.898s 0.677s 131
6 Carlos Sainz McLaren/Renault 1m16.913s 0.692s 134
7 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m17.076s 0.855s 73
8 Daniel Ricciardo Renault 1m17.114s 0.893s 52
9 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 1m17.239s 1.018s 132
10 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m17.565s 1.344s 94
11 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m17.709s 1.488s 29
12 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 1m17.791s 1.570s 104
13 Robert Kubica Williams/Mercedes 1m18.993s 2.772s 90