Løbet i Bahrain begynder snart. Som det første af to natløb i kalenderen og grand prix nummer 999 så er der lidt ekstra spænding om, hvem der bliver den sidste vinder inden Formel 1 bliver fircifret.
Charles Leclerc imponerede i træningerne og kvalifikationen og tog sin første pole i sin korte Formel 1-karriere. Skal han fuldende succesen med sin første sejr i sit kun andet løb for Ferrari? Ligesom vi oplevede til sæsonafslutningen i Abu Dhabi sidste år, så blæser det kraftigt over banen udenfor Sakhir.
Kevin Magnussen starter 6’er, kun fem tusindedele efter Max Verstappen og selv om Max Verstappen har været ude og sige, at han ikke anser Kevin som et problem, så er danskeren kendt for sine lynhurtige starter.
300 Formel 1-fans sidder samlet i Ro’s Kino i Roskilde klar til at overvære årets løb. Christian Lundgaard og Søren Ignaz fra Renault Danmark har underholdt op til sæsonstart. Vil du selv opleve Formel 1 i selskab med flere hundrede andre fans, så vises grand prix nummer 1000 fra Kina også i biografen på Ro’s Torv.
Alle kørere kommer godt afsted på formationsomgangen. Kan Charles Leclerc holde nerverne i ro?
Sebastian Vettel tager Charles Leclerc i starten, Valtteri Bottas tager Leclerc på den korte langside mod sving fire. Kevin Magnussen mistede en placering til Carlos Sainz.
Bottas laver en fejl ned i sving 1 og Charles Leclerc tager andenpladsen tilbage. Det betyder samtidig, at Lewis Hamilton får et run på holdkammeraten og kommer forbi Bottas igen. Lance Stroll kører i pit og får skiftet næsen. Romain Grosjean får også et ufrivilligt pit stop.
Nico Hulkenberg er køreren, der har avanceret mest. På omgang tre er han oppe på plads 11 efter at være startet 17’er. Carlos Sainz går til angreb på Max Verstappen. Kimi Raikkonen ligger tæt på Kevin Magnussen.
Charles Leclerc kører to hurtigste omgange i træk. Daniel Ricciardo presser på Kimi Raikkonen. Carlos Sainzs forvinge går i stykker og det skaber noget uro, som gør at Ricciardo kommer forbi Kimi og nu jagter Kevin. Charles Leclerc er nu oppe og presse Sebastian Vettel om plads et.
På omgang kører Charles Leclerc forbi Sebastian Vettel. Næsten 30 km/t var forskellen på grund af DRS. Daniel Ricciardo går forbi Kevin Magnussen. Kevin Magnussen falder tilbage og er nu nede på plads 10.
TV-billeder viser, at Carlos Sainz og Max Verstappen rammer hinanden. Carlos Sainz er nede på plads tyve, Charles Leclerc trækker lidt fra Sebastian Vettel.
Sergio Perez tager det første planlagte pit stop på omgang 9. Lando Norris tager Kevin Magnussen, der nu har Pierre Gasly bag sig.
Kimi Raikkonen, Pierre Gasly og Alexander Albon går alle i pit på omgang 10. Lewis Hamilton laver en bremsefejl ind i sving 10.
Stillingen på 10. omgang er Lec, Vet, Ham, Bot, Ver, Ric, Hul, Nor, Mag og Kvy.
Top 5 har trukket fra de andre, men der er flere sekunder mellem bilerne fra Leclerc til Verstappen.
Kevin Magnussen kører i pit på omgang 11 og kommer ud lige foran Pierre Gasly. Kevin laver den klassiske og dækker svinget af, hvilket giver Alexander Albon mulighed for at køre forbi Red Bull Racing-kammeraten.
Max Verstappen kører i pit på omgang 12. Kevin Magnussen er helt nede på plads 15, men det ændrer sig når de sidste biler kører i pit. Daniil Kvyat spinner af i sving 11, men kommer tilbage i løbet igen. Antonio Giovinazzi rammer Daniils bagdæk. Valtteri Bottas kører i pit.
Lewis Hamilton har kørt sig op til Sebastian Vettel. Verstappen får lavet et undercut på Valtteri Bottas.
Charles Leclerc og Lewis Hamilton kører begge i pit på omgang 14. Bottas kommer uden om Max Verstappen ned i sving fire. Sebastian Vettel kører i pit på omgang 15 og kommer ud efter Lewis Hamilton. Daniel Ricciardo fører løbet kortvarigt, men bliver hurtigt overhalet af Charles Leclerc.
Lewis Hamilton er nu oppe ved Daniel Ricciardo og kører forbi på langsiden. Antonio Giovinazzi er nu oppe i Kimis bagvinge, men mangler et pit stop.
Pierre Gasly er kommet forbi Albon igen. De ligger begge lige bag Kevin Magnussen. Det lykkedes for Gasly at komme forbi Kevin på omgang 17.
Kevin får at vide, at han er på en stops strategi og skal køre hjem på medium-dækkene, da mange af de andre kørere kører på to stop.
Top 10 på omgang 20 er Lec, Ham, Vet, Bot, Ver, Ric, Rai, Hul, Nor og Per.
Lewis Hamilton kommer for langt ud i sidste sving, men kommer tilbage på banen uden problemer.
Nico Hulkenberg overhaler Kimi Raikkonen ved hjælp af DRS og laver en ’Kevin’, så Kimi ikke får mulighed for at slå tilbage.
Sebastian Vettel er nu tæt på DRS-afstand på Lewis Hamilton, der beklager sig over bagdækkene.
Romain Grosjean er den første DNF i løbet. Alexander Albon er også kommet forbi Kevin Magnussen, der på omgang 23 er på plads 13.
Sebastian Vettel kommer forbi Lewis Hamilton. Vettel kører forbi udenom i sving 4. Omgangen senere laver tyskeren et lock-up i sving 1, der næsten giver Lewis en chance for at komme tilbage.
De to Williams-racere med George Russell forrest ligger tæt på hinanden og er ikke på de sidste pladser blandt de deltagende kørere.
Carlos Sainz tager sit andet pit stop på omgang 26. Samtidig kører Lando Norris forbi Kimi Raikkonen.
Daniel Ricciardo har taget sit første pit stop og kommer ud efter Kevin Magnussen. Med noget friskere dæk må det blive tæt på en forbikørsel, når han når #20.
Top 10 på omgang 30 er: Lec, Vet, Ham, Bot, Ver, Hul, Nor, Rai, Gas og Per.
Ingen problemer for Daniel Ricciardo at kommer forbi Kevin. DRS på langsiden, så var det overstået. Kevin kører rigtig langsomt sammenlignet med de andre kørere.
Lance Stroll som var sat en omgang tilbage af Max Verstappen overhaler Max igen. Max kører i pit på omgang 33. Et lidt langt pit stop på 4.7. Nico Hulkenberg kører også i pit. Max kommer ud på plads seks. Hulken på plads 11 lige efter Sergio Perez.
Kimi Raikkonen kører i pit på omgang 34 og kommer ud efter de to Toro Rosso-kørere, der kæmper indbyrdes. Lewis Hamilton går i pit på omgang 35. 2.5 sekunder så er verdensmesteren afsted igen. Kun Bottas kommer forbi. Kimi kommer hurtigt forbi de to Toro Rosso’er. Sebastian Vettel kører i pit på omgang 36. Han kommer ud efter 2.3 sekunder på nye mediumdæk.
Lewis Hamilton kommer dog tæt på Sebastian Vettel, men nu har de begge friske dæk. Charles Leclerc tager også et ekstra pit stop. 2.4 sekunder tager det og han kommer ud foran Valtteri Bottas.
Lewis Hamilton lægger pres på Sebastian Vettel ned mod sving fire, men giver sig ikke. Bottas går i pit op omgang 38 og kommer ud efter 2.3 sekunder. Lewis forsøger igen og kommer forbi Vettel, der mister downforce og spinner. Forvingen knækker på baglangsiden mellem sving 10 og 11, så nyt pit stop til tyskeren og soft dæk.
Vettel kommer ud efter Norris, mens Daniel Ricciardo og Nico Hulkenberg dueller om plads seks. Kortvarigt kontakt mellem de to Renaulter. Kevin Magnussen trækkes ind til et ekstra pit stop. Virkelig kedelig dag på kontoret for de to Haas’ kørere.
Top 10 på omgang 40 er: Lec, Ham, Bot, Ver, Hul, Ric, Nor, Vet, Rai og Alb.
Sebastian Vettel kommer forbi Lando Norris og sætter jagten ind på de to Renaulter. Daniel Ricciardo passeres på baglangsiden og halvanden omgange senere tager han femtepladsen fra Nico Hulkenberg på langsiden.
Kevin falder yderligere tilbage, da han passeres af Daniil Kvyat. Lando Norris passerer Daniel Ricciardo og jagtes nu af Kimi Raikkonen. Pierre Gasly er på den sidste pointgivende placering.
Kimi Raikkonen kører udenom Daniel Ricciardo med DRS på langsiden.
På omgang 46 beklager Charles Leclerc sig over problemer med motoren. Kimi Raikkonen er nu i angreb på Lando Norris.
Charles Leclerc taber tid og mister meget tid på Lewis Hamilton. Med ti omgange tilbage kan Lewis Hamilton lugte blod. Ferrari mekanikerne er knuste. Hybridsystemet forlyder at være nede. Lewis Hamilton laver en forbikørsel ned mod sidste sving.
Top 10 på omgang 50 er: Ham, Lec, Bot, Ver, Vet, Hul, Nor, Rai, Ric og Gas.
Med seks omgange tilbage er Valtteri Bottas under 15 sekunder fra Leclerc. Bottas får over radioen at vide, at han vil tage Leclerc med en omgang tilbage. Kan Max Verstappen snuppe den sidste podieplads?
Max Verstappen får at vide, at han også vil nå Charles Leclerc inden sidste omgang med den pace han kører. Ifølge Red Bulls ingeniører er han 40 km/t langsommere end normalt.
På omgang 54 kører Valtteri Bottas forbi Charles Leclerc. En god dag ender rigtig skidt for Ferrari.
Begge Renault udgår i sving 1. Begge biler dør ned i sving 1. Det bringer safety car på banen med tre omgange tilbage. Carlos Sainz trækkes ud af løbet.
Safety car redder Charles Leclercs podie- og 3. plads. Der var nok ikke mange, der havde set Mercedes køre en 1-2 hjem i Bahrain efter tiderne i træning og kvalifikation.
Lewis Hamilton kører ud på sidste omgang efter safety car og skal nu bare trille hjem. Charles Leclerc har hurtigste omgang og får et ekstra point.
Lewis Hamilton vinder løbet. Flot kørt af Lando Norris og første point til Alexander Albon. Kæmpe skuffelse for Haas og Renault.
Resultatet af grand prix nr. 999 blev:
- Lewis Hamilton
- Valtteri Bottas
- Charles Leclerc
- Max Verstappen
- Sebastian Vettel
- Lando Norris
- Kimi Raikkonen
- Pierre Gasly
- Alexander Albon
- Sergio Perez
- Antonio Giovinazzi
- Daniil Kvyat
- Kevin Magnussen
- Lance Stroll
- George Russell
- Robert Kubica
- Nico Hulkenberg
- Daniel Ricciardo
- Carlos Sainz
- Romain Grosjean (DNF)