Det tog fire forsøg før Valtteri Bottas endelig kunne tage det sidste skridt op på præmieskamlen. En sjetteplads i første forsøg, en andenplads i andet forsøg og så den triste DNF sidste år med få omgange tilbage, da han punkterede på vragdele, muligvis fra Kevin Magnussens Haas. Søndag var der ingen tvivl om vinderen.
For selv om Lewis Hamilton ad flere omgange kom tæt på Valtteri Bottas, så var der ingen tvivl om sejrsherren. Så det handlede mere om, hvem der skulle besidde den sidste plads på podiet. Charles Leclerc, Sebastian Vettel eller Max Verstappen.

Copyright Pirelli

Copyright Pirelli

Copyright Red Bull Contentpool
Det endte med at blive Sebastian Vettel, der tog den sidste podieplads. Max Verstappen blev firer foran Charles Leclerc, der endte med at tage ’et hurtigste omgang’-pitstop sidst i løbet, da afstanden mellem kørerne var så stor.
En stor del af løbet blev præget af Pirellis sorte guld. Soft eller Medium. Der var ingen tvivl om, at Medium var dækket at have, selv om det tog længere tid at varme op. Det fandt Charles Leclerc ud af, da han som den eneste i Top 10 startede på Medium. Der kom derfor en del tidlige pitstop til Soft-starterne.

Copyright Red Bull Contentpool

Copyright Pirelli

Copyright McLaren Media
Episoder var der en del af. Den værste stod Daniel Ricciardo for. I et forsøg på at bremse sig forbi Daniel Ricciardo forbremsede han sig og spærrede samtidig vejen for Daniil Kvyat. Ingen af bilerne var dog beskadigede på dette tidspunkt, men Daniel smed Renaulten i bakgear og bakkede op i Toro Rosso-raceren. Løbets første to DNF.
Daniel undskyldte senere, men løbsstewards smed tre strafplaceringer og to strafpoint afsted til Renault-køreren, der dermed starter løbet i Barcelona med et handicap.
Romain Grosjean endte også med at udgå. Denne gang var det bremserne, der var skylden. Igen var dækkene hårde ved Haas eller er det i virkeligheden Haas’ chassis som ikke passer til dækkene?

Copyright Mercedes AMG

Copyright Mercedes AMG
Pierre Gasly udgik som den sidste kører. Det var gearkassen og ikke Honda-motoren, der var problemet, men det skabte en Virtual Safety Car-fase, der fik indflydelse på løbets resultat. Det gjorde Williams-teamet også. På sidste omgang var Lewis Hamilton nået i DRS-afstand på Valtteri Bottas, men kom hjælpen fra uventet kant.
George Russell skulle sættes endnu en omgang tilbage, og det gav Valtteri en DRS-mulighed, så han lige kunne trække sig ud af Lewis’ DRS.

Copyright Pirelli

Copyright Pirelli
På mange måder var det et relativt udramatisk løb uden den store spænding, men der var masser af overhalinger og ser man et ordentligt komprimeret highlights program, så vil løbet vise sig at være ganske underholdende.
Hvad fik vi så ellers ud af weekenden? Kimi Raikkonen oplevede sin første diskvalifkation efter kvalifikationen lørdag. Han forvinge levede ikke op til det tekniske reglement om hvor meget vingen må flekse under en bestemt belastning. Kimis fleksede for meget og på en bane med så stor en langside, så kan det have hjulpet på topfarten.
Williams havde endnu et øvløb og ikke bare døjede teamet med ødelagte biler og manglende stumper. Teamchef Claire Williams måtte også ud og dementere, at Williams ikke var til salg efter holdet blev sat i forbindelse med et opkøb af F2-kører Nikita Mazepins far.
Næste gang starter den ”officielle” europæiske sæson. Det plejer at være her alle de store opdateringer ser dagens lys.
Resultatet fra søndagens løb blev:
Plads | Kører | Team | Omg. | Afstand |
---|---|---|---|---|
1 | Valtteri Bottas | Mercedes | 51 | 1t31m52.942s |
2 | Lewis Hamilton | Mercedes | 51 | 1.524s |
3 | Sebastian Vettel | Ferrari | 51 | 11.739s |
4 | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 51 | 17.493s |
5 | Charles Leclerc | Ferrari | 51 | 1m09.107s |
6 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 51 | 1m16.416s |
7 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 51 | 1m23.826s |
8 | Lando Norris | McLaren/Renault | 51 | 1m40.268s |
9 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 51 | 1m43.816s |
10 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 50 | 1 omg. |
11 | Alexander Albon | Toro Rosso/Honda | 50 | 1 omg. |
12 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 50 | 1 omg. |
13 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 50 | 1 omg. |
14 | Nico Hulkenberg | Renault | 50 | 1 omg. |
15 | George Russell | Williams/Mercedes | 49 | 2 omg. |
16 | Robert Kubica | Williams/Mercedes | 49 | 2 omg. |
– | Pierre Gasly | Red Bull/Honda | 38 | Udgået |
– | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 38 | Udgået |
– | Daniil Kvyat | Toro Rosso/Honda | 33 | Udgået |
– | Daniel Ricciardo | Renault | 31 | Udgået |