Charles Leclerc fik det bedste udgangspunkt til en sejr søndag, da han kørte hurtigste tid i Baku. Kvalifikationens største overraskelse var dog en argentiner, der kørte p9 hjem i sit kun andet løb og Lando Norris, der ikke kom ud af Q1.
Franco Colapinto sluttede endda bedre end sin holdkammerat fra Williams, Alex Albon, sandsynligvis fordi Alex ikke fik mulighed for at sætte en sidste tid. Thai/briten kørte på banen mens der stadig sad en ventilator på bilen.
Oliver Bearman gjorde også en god figur i Haas-raceren og nåede næste Q3. En p11 var noget bedre end den faste mand Nico Hulkenberg, der sluttede p15 i kvalifikationen, men banen blev hurtigere og hurtigere og slipstrømmen har stor betydning for ens tid.
Kick Sauber lavede netop et tow, da Zhou trak Bottas ned ad langsiden. Det rykkede i første omgang finnen til p10 i Q1, men da banen forbedrede sig, røg begge Saubers ud i Q1.
Ingen kørere havde travlt med at komme på banen i Q3, hvor bilerne blev i pitten det første minut. Lewis Hamilton døjede med at få varme i sine dæk, og kunne slet ikke følge med George Russell.
Charles Leclerc var dog tændt. Første tid var 1.41.610 og det ville være godt nok til pole position, men på sidste omgang sænkede han tiden til 1.41.365.
Her kan du se højdepunkter fra kvalifikationen.
Nu venter løbet søndag. Tiderne du ser nedenunder er provisoriske, da nogle kørere måske risikerer straffe.