
Hvis du sad ved midnatstid og så træningen fra Mexico på TV3 Sport, så hørte du måske Luna Christofi snakke om et rygte omkring et hold, der har brudt budgetloftet. Nu er navnet kommet frem.
Det er Aston Martin, der har brudt det officielle budgetloft, men det er ifølge en talsmand fra Aston Martin ikke et overforbrug, men mere en administrativ fejl.
Det kan man læse i ‘Marca’.
“Det er et proceduremæssigt anliggende uden for vores kontrol. Dokumentationen blev indsendt til tiden, men den uafhængige revisor var ikke tilgængelig. De relevante regnskaber blev gennemført, og omkostningsloftet blev ikke overskredet.”
“Der er ingen sanktion.”
‘Sky Italia’ mener dog, at det drejer sig om flere hold og vi bliver klogere på dette over de næste par uger.









