Andretti har ikke opgivet F1

Michael Andretti Copyright Andretti Autosport

Michael Andretti har ikke opgivet at få sit eget hold i Formel 1. Det fortæller hans far Mario, kåret til den bedste kører i det 20. århundrede, og planen er at stille et hold i 2024.

Efter handlen med Alfa Romeo Racing ikke lykkedes, den præcise årsag er ikke helt kendt, men der nævnes manglende kontrol af teamet, flytning af teamet fra Schweiz til USA og naturligvis det altid populære spørgsmål om penge.

Interessen for Formel 1 i Staterne er dog steget ekspotentielt efter Netflixs ‘Drive to Survive’-serie, der i marts har premiere på sæson 4. COTA har været en del af kalenderen siden 2012 og er netop blevet fornyet til 2026. Miami kommer på kalenderen i år, og der snakkes stadig om et tredje løb, formodentlig, i Las Vegas.

Mario Andretti tweet

Holdet der har ansøgt FIA om at blive det 11. hold på gridden fra 2024 hedder ‘Andretti Global’ og venter nu på svar fra FIA.

Ifølge et interview i ‘Indianapolis Star‘ skal det nye holds biler bygges i Indianapolis, have en operationel base i England og der skulle være en motorleverandør klar til at levere til det måske kommende amerikanske hold.

Andretti Autosports unge kører Colton Herta skulle være sikret det ene sæde, hvis FIA tillader ‘Andretti Global’ at blive en del af Formel 1-kalenderen 2024.