Akademi-hold kan være dyrt betalt

Kimi Antonelli Copyright Mercedes AMG

Det kan være lykken for nogle at blive tilbudt en plads på et Formel 1-juniorhold. Tænk sig at kunne kalde sig for en Ferrari Akademi-kører? Det er dog ikke alle kørere, der får en gratis uddannelse, nogle skal betale for det.

Det fortæller russisk-føde Kirill Kutskov, der efter at have vundet gokart verdensmesterskabet i 2023 for et Fernando Alonso-tilknyttet hold, blev tilbudt en plads hos Ferraris kørerakademi.

Til ‘Championat’ sagde teenageren:

“Efter at have vundet verdensmesterskabet kontaktede Ferrari Academy os. De sendte os en kontrakt, hvor der stod at de ville støtte mig og hjælpe mig op igennem karrierestigen.”

“Vi ville dog skulle betale for retten til at blive en del af akademiet, så jeg tror akademier kun er til for PR.”

På grund af krigen mellem Rusland og Ukraine kører Kiriil Kutskov under en licens fra Kirgistan.

Yuki Tsunoda blev støttet af Honda hele vejen til Formel 1.
Copyright Red Bull Contentpool

Han kommer med et eksempel om en holdkammerat fra Schweiz. Nathanael Berreby hedder han og han blev tilbudt en plads på Red Bulls juniorprogram.-

“Så ved jeg ved, næste år ønsker han at skrive kontrakt med Red Bull, men det er ham, der skal betale.”

“Naturligvis er der andre tilfælde, hvor holdene virkelig støtter dig. Jeg kan drømme om alt, men lige nu arbejder vi i forhold til situationen.”

Nikita Mazepin
Copyright Haas F1 Media

En situation som Nikita Mazepin kan genkende. Formel 1-drømmen er så godt som opgivet, men det var den ikke, da sanktionerne mod Rusland blev lempet. Det sagde den tidligere Haas-kører til youtubekanalen ‘Luka Rozajac’.

“Jeg troede at, da sanktionerne blev lempet, så ville jeg vende tilbage til Formel 1. Da sanktionerne blev lettede begyndte jeg at tale med holdene.”

“De sagde ‘det handler om penge. Hvis vi skriver kontrakt med dig, så får vi to nye sponsorer, men vi vil miste fem kontrakter med andre sponsorerer fordi de ikke ønsker at blive associeret med Rusland på nogen måde’.”