Abu Dhabis GP – Max med sejr nummer 15

Max Verstappen Copyright Ewert Foto

Det var ikke Max Verstappens sejr nummer 15 på en sæson, der var fokus på under dagens løb. Alt handlede om kampen om andenpladsen i VM. Charles Leclerc eller Sergio Perez? Ham der sluttede forrest ville blive mester, såfremt de endte i pointene.

Sergio Perez havde det bedste udgangspunkt, da han startede toer foran Charles Leclerc. Et ekstra pitstop til mexicaneren sendte Charles Leclerc forrest og medførte, at Checo skulle overhale flere hurtigere kørere på sin vej op til Charles Leclerc.

Sergio Perez
Copyright Ewert Foto

Det lykkedes næsten, men han manglede en omgang eller to for at sætte angrebet ind, der ville have sikret andenpladsen. Pointdifferencen viser nu, at det ikke havde gjort nogen forskel om Max Verstappen havde givet Perez pladsen i Brasilien.

Det var flot kørsel af verdensmesteren. Han var ikke truet på noget tidspunkt selv om det på et tidspunkt virkede til, at Charles kørte lidt ind på ham. Flere har på de sociale medier spurgt hvorfor Max ikke agerede stopklods og bremsede Charles, men forklaringen var flertydigt.

1. Havde det været fair? 2. Det er svært at holde koncentrationen når man skal ændre sin kørestil og køre mod det naturlige (tænk Ayrton Senna, Monaco 1988 som eksempel, red) og 3. Hvis han var faldet ned til Charles Leclerc, så ville Charles få DRS og dermed trække fra og i værste fald overhale og vinde løbet.

Sebastian Vettel kørte karrierens sidste løb. Hele weekenden har der været fokus på det her afsluttende løb, så han måtte for alt i verden ikke udgå. Det gjorde han heller ikke og kørte et flot løb, hvor Lance Stroll fik lov til at køre forbi på bedre dæk og samtidig tage Daniel Ricciardo, der lå foran. Det gjorde canadieren, og der var noget symbolsk i, at det lige var Daniel og Seb, der sloges.

Mick Schumacher kørte ind i Nicholas Latifi
Copyright Ewert Foto

Det var trods alt Daniel der slog Sebastian, og fik tyskeren til at forlade Red Bull Racing.

Fernando Alonso endte sin Alpine-karriere i pitten efter en mekanisk DNF. Ingen tvivl om, at han glæder sig til at køre for Alpine i fremtiden. Lewis Hamilton fik hydrauliske problemer, der stoppede gearskiftet og han trillede også i pit.

Nicolas Latifi var faktoreren, der skabte sidste års afgørelse. I år var det lige ved at gå galt igen, da Mick Schumacher alt for optimistisk forsøgte at køre indenom i det lange sving ved North Grandstand. De snurrede begge rundt og Latifi skøjtede i muren med bagvingen. Umiddelbart var der ingen skade, men han sluttede alligevel løbet i pitten.

Fyrværkeri til at lukke sæsonen ned med
Copyright Ewert Foto

Mick fik fem strafsekunder for at have forårsaget en kollision, og det afsluttede en miserabel dag for Haas. Vi har ikke nævnt Kevin Magnussen før nu, da hans løb aldrig rigtig kom i gang.

Vejret var lunt, men køligt på Yas Marina Circuit i dag. Der var skyer og en let brise, og det gjorde temperaturen spiselige for alle, måske specielt til os fra Nord, som ikke oplever den varme og luftfugtighed, som ellers kendetegner Dubai og Abu Dhabi.

Årets sidste løbsresultat blev:

Abu Dhabis GP 2022 – Løbet