Abu Dhabis GP – Lewis tager sejr nummer 11

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Der var ingen som kunne røre Lewis Hamilton, da han i dag kørte en sikker, flot og i bund og grund dominerende sejr hjem. På intet tidspunkt lå han ikke på plads 1 og han krydrede sæsonen med sejr nummer 11.

Den store kamp foregik bagved, hvor Charles Leclerc stadig havde en chance for at fravriste Max Verstappen plads tre i kørermesterskabet. Det lykkedes ikke, men de to kombattanter havde en dag med en god kamp.

I starten var der lidt kaos, som Kevin Magnussen blandt andet udnyttede, men også et sammenstød mellem Pierre Gasly og Lance Stroll. Det sendte Pierre Gasly i pit efter en ny forvinge. Om sammenstødet var medvirkende til den senere DNF til canadieren skal være usagt, men han udgik sidst i løbet med bremseproblemer.

Carlos Sainz
Copyright Ewert Foto

Valtteri Bottas startede bagerst på grund af en ny power unit, men han udnyttede den perfekt og kørte sig op igennem feltet. Ferrari havde “som vanlig” en mærkelig strategi. Begge kørere røg i pit i et såkaldt double shuffle tidligt i løbet og samtidig var der problemer med Vettels ene fordæk.

Max Verstappen valgte en mere konservativ tilgang til løbet og skiftede først dæk omkring halvvejs i løbet. Dem udnyttede han til at køre op til Charles Leclerc og lave en klassisk Max-manøvre, hvor plads to i løbet blev sikret.

Lewis Hamilton
Copyright Ewert Foto

En stor del af løbet lå de fire Renault-motoriserede kørere lige efter hinanden i en god duel, hvor ingen rigtig kom tættere på hinanden. Sergio Perez skulle dog ændre på dette, da han med friskere dæk kørte sig op igennem Renaulterne. På sidste omgang lykkedes det at komme forbi Lando Norris og sikre best of the rest.

Nico Hulkenberg sluttede sin foreløbig afsluttede F1-karriere med en uheldig placering, da Carlos Sainz gik forbi ham og Nico fik græs på dækkene.

Det virkede også tydeligt, at Kevin Magnussens Haas falder tilbage, når han bliver overhalet. Om det er Kevin, der mister motivationen til at angribe i en håbløs kamp eller om bilen bærer ansvaret, bliver stadig diskuteret.

Da løbet og sæsonen sluttede skete det med fyrværkeri igen i år. Sidste år blev det droppet på grund af kraftigt blæsevejr.

Resultatet fra Abu Dhabis GP 2019 blev:

Plads Kører Team Bil Afstand
1 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas Motorsport Mercedes 1t34m05.715s
2 Max Verstappen Aston Martin Red Bull Racing Red Bull/Honda 16.772s
3 Charles Leclerc Scuderia Ferrari Mission Winnow Ferrari 43.435s
4 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas Motorsport Mercedes 44.379s
5 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari Mission Winnow Ferrari 1m04.357s
6 Alexander Albon Aston Martin Red Bull Racing Red Bull/Honda 1m09.205s
7 Sergio Perez SportPesa Racing Point F1 Team Racing Point/Mercedes 1 omg.
8 Lando Norris McLaren F1 Team McLaren/Renault 1 omg.
9 Daniil Kvyat Red Bull Toro Rosso Honda Toro Rosso/Honda 1 omg.
10 Carlos Sainz Jr. McLaren F1 Team McLaren/Renault 1 omg.
11 Daniel Ricciardo Renault F1 Team Renault 1 omg.
12 Nico Hulkenberg Renault F1 Team Renault 1 omg.
13 Kimi Raikkonen Alfa Romeo Racing Alfa Romeo/Ferrari 1 omg.
14 Kevin Magnussen Haas F1 Team Haas/Ferrari 1 omg.
15 Romain Grosjean Haas F1 Team Haas/Ferrari 1 omg.
16 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing Alfa Romeo/Ferrari 1 omg.
17 George Russell ROKiT Williams Racing Williams/Mercedes 1 omg.
18 Pierre Gasly Red Bull Toro Rosso Honda Toro Rosso/Honda 2 omg.
19 Robert Kubica ROKiT Williams Racing Williams/Mercedes 2 omg.
Lance Stroll SportPesa Racing Point F1 Team Racing Point/Mercedes Bremser