Abu Dhabis GP – Kval – Max tog populær pole

Max Verstappen og Yuki Tsunoda Copyright Ewert Foto

GPnews er taget med Grand Prix Tours til Abu Dhabis GP for at opleve finalen på tæt hånd. Intet sted er bedre at opleve et Formel 1-løb end på en racerbane, her på en tribune med tusinder af andre Formel 1-fans.

GPnews oplevede stor opbakning til begge mesterskabskandidater, men den største opbakning fik Max Verstappen fra de mange hollandske fans, der var rejst til varmen. Jubelbrølet som kunne høres på tv, da Lewis Hamilton i sidste forsøg ikke kunne tage pole position, var endnu større på Grandstand North end det var på tv.

Mercedes AMG GT-R til Pirelli Hot Laps
Copyright Ewert Foto

Der er både fordele og ulemper ved de to store svingændringer i den nordlige og den sydlige del af banen for hvor banen tidligere var tæt på tilskuerne, så har afkortelsen af banen betyder, at der for nogle er kommet noget længere til bilerne.

Faktisk er banen blevet så kort, at der nu skal køres 58 omgange for at opnå de 305 kilometer, som en grand prix-distance skal bestå af. Ikke 304.9 km, men det tætteste man kommer 305. Tidligere var løbet på 55 omgange, men det betyder også gennemsnitshastigheden er steget og omgangstiderne faldet.

Abu Dhabi er også en bane, hvor der er langt mellem underholdningen. Der er F2, hvor Oscar Piastri blev mester i dagens første sprintrace og så er der UAE F4, som køres så tidligt, at der ikke rigtig er nogen der ser det.

George Russell
Copyright Ewert Foto

I Europa er der ofte F2, F3 og Porsche Supercup (bare ikke i 2021, hvor W Series substituerede), så der kommer nogle lange perioder, hvor der ikke rigtig sker noget, hvis man ser bort fra de VIPs som blev kørt banen rundt på en lastbil (hele fire af dem) og nogle supersportsvogne fra McLaren, Alpine, Mercedes og Aston Martin, der igen kører gæster rundt til Pirelli Hot Laps.

Banen er også opdelt i zoner med egen indgang, og det gør det lidt besværligt at komme rundt og opleve de andre zoner, og det er tydeligt at Corona har gjort sit for at begrænse antallet og udvalget af butikker. Til gengæld har man sat nogle djs til at holde dakke dak-fest med så høj lyd, at det kan være svært at snakke med sidemanden, og de blev ved med få afbrydelser af direkte Track TV-udsendelser fra paddocken.

Det er dog racet på banen det drejer sig om, og her var der godt gang i den. Specielt kvalifikationen kunne man mærke folk glædede sig til. Trods en udsolgt bane er der altid mange ledige pladser på tribunerne, og de var der også før Corona blev et kendt brugt ord.

Bemærkelsesværdigt var det i Q1, at George Russell blev slået af sin holdkammerat Nicholas Latifi, men det er næsten mere bemærkelsesværdigt, at Latifi har haft stor fremgang siden George Russell blev annonceret som Mercedes-kører. Måske en omfordeling af det gode materiel?

Lando Norris
Copyright Ewert Foto

Q2 plejer at være et medium-dækshow, men her tog Red Bull fusen på Mercedes, som troligt avancerede til Q3 på deres medium, mens begge Red Bull gjorde det på soft. Det giver muligheder i starten af løbet, men det kom helt an på hvordan Q3 ville forløbe.

For en startplacering udenfor top 3 kunne gå hen og give problemer, så da Max Verstappen kørte en fantomtid i første forsøg, og Lewis Hamilton ikke kunne slå den på soft-dækkene, så har Max fået et fantastisk udgangspunkt til løbet søndag.

Startende på den rene side og på bløde dæk, så er muligheden for at trække fra Lewis Hamilton i starten bestemt til stede. Dagens store overraskelse stod Lando Norris for, da han kørte tredjebedste tid i kvalifikationen. Det var ikke noget som mange havde set ske.

Resultatet af årets sidste kvalifikation blev:

Resultatet af kvalifikationen til Abu Dhabis GP 2021