Abu Dhabis GP – De frie træninger

Frederik Vesti Copyright Pirelli

Dagens to frie træninger bød på masser af underholdning, og set med danske øjne en oplevelse af de store. Frederik Vesti var tilbage i Mercedes-raceren og han gjorde god figur trods han sluttede udenfor Top 10.

Hele 10 rookies var på banen og for første gang i Formel 1’s historie sad begge løbskørere over i en session. Max Verstappens bil var overtaget af Red Bull simulatorkører og Formel E 2023-champ Jake Dennis, mens Sergio Perezs bil blev kørt af Isack Hadjar.

Selv om flere kørere havde svært ved at finde det rette grip, så blev der kørt tæt. De første 13 kørere var indenfor et sekund af FP1’s hurtigste kører, George Russell. Haas-duoen med Kevin Magnussen og Oliver Bearman sluttede feltet.

Du kan se højdepunkter fra FP1 her.

At der var forskel på en fuldblodsracer og en elektrisk lommeracer viste Jake Dennis. Han måtte en tur i pit for at få strammet sin hjelm. Felipe Drugovich kørte en flot p2 hjem i sin sidste træning for Aston Martin i år.

Abu Dhabi 2023 – FP1

FP2 var tilbage til normalen. Alle de faste kørere var tilbage i bilerne, og for anden uge i træk gik det galt for Carlos Sainz. I Las Vegas var det ikke hans skyld, men denne gang var det Carlos’ egen skyld. Rødt flag og alle biler i pit.

Nico Hulkenberg sørgede for træningens andet røde flag, da han kørte bredt over en kerb og spandt rundt. Han endte i væggen og så var der ekstra arbejde til mekanikerne hos Haas.

På vej tilbage til banen viste Max Verstappen, at han ikke finder sig i noget og kørte næsten race ud af pitten, hvor han passerede begge Mercedes og en Alpine på vej på banen.

Carlos Sainz
Copyright Pirelli

Charles Leclerc fortsatte den gode stil fra de tidligere løb og var hurtigst i fp2. Lando Norris kørte p2 hjem foran verdensmesteren.

Her kan du se højdepunkter fra FP2.

En overraskelse var der i form af Valtteri Bottas på p4. Som altid er det svært at læse for meget i tiderne, men skulle man lægge noget i dem, så er det at søndagens højdepunkt bliver kampen mellem Ferrari og Mercedes i kampen om P2 i konstruktør-mesterskabet.

Husk at kvalifikationen bliver vist på TV3 Sport, ikke TV3+ som normalt.

Abu Dhabi 2023 – FP2