Officielt trækker Honda sig ud af Formel 1 den 31. december 2021. Uofficielt bliver det først i 2022, da det er Hondas motorfabrik i Sakura, der står for samlingen af Red Bulls motorer næste år.
Honda F1’s tekniske chef Toyoharu Tanabe udtalte til ‘Autosport’:
“Ja, Red Bull og Honda har arbejdet på dette projekt, og hvordan det skal gå i overgangen til næste år. Jeg kan jeg ikke tale om detaljer, men generelt går det i en god retning og, hvordan vi skal forberede os til næste år.”
Red Bull teamchef Christian Horner supplerer:
“Vi er i gang med de endelige detaljer. Det er klart, mens vi gør klar til at klare os selv på Red Bull Powertrains, så bliver ’22 et overgangsår.”
“Så vi arbejder med Honda for at få en blød landing, hvor motorerne fortsat vil blive samlet i Sakura i 2022, før den proces bliver taget til vores nye facilitet i god tid til 2023.”
Toyoharu Tanabe er personligt ked af, at Honda forlader Formel 1, men ved også den japanske ære gør, at man ikke trækker sin beslutning tilbage.
“Personligt ja, men uanset resultatet af dette års mesterskab eller vores resultater. Jeg tror ikke Hondas beslutning har ændret sig siden den tidligere. Det betyder, at de forlader Formel 1.”