Der har været snakket om at indføre et lønloft for at begrænse de astronomiske summer, som visse hold bruger på deres kørere. Nu har man allerede indført et budgetloft for at drive et Formel 1-hold, så hvorfor ikke tage kørerne med i de overvejelser.
Ikke at de kommer under budgetloftet for det er netop eksklusivt kørerlønninger og de tre højstbetalte personaler på et hold, men alligevel for at holde igen på det store ekstra forbrug.
Derfor har der længe været snakket om at indføre et lønloft på $30 mio. med start fra 2022 eller 2023. En ide som flere teamchefer pakker op om.Alpha Tauri teamchef Franz Tost har tidligere været ude og kalde kørerne for overbetalte.
Ifølge Luigi Perna fra ‘La Gazzetta dello Sport’ så skriver han:
“Ifølge rygterne har man fået defineret et tal. Hvert hold, kan i de kommende sæsoner, maksimalt bruge $30. mio for de to kørere og reserver.”
“Bonuser og personlige sponsorer vil være eksklusiv dette.”
Et forslag som visse kørere er store modstandere af. Max Verstappen, Charles Leclerc og Lewis Hamilton, muligvis Fernando Alonso og Sebastian Vettel, er kørere der sprænger lønrammen alene.
Max Verstappen og Charles Leclerc er på lukrative langtidskontrakter til 2023 og 2024, og de skal ikke frygte for en kommende lønnedgang. Allerede indgåede kontrakter skal naturligvis overholdes.
Charles Leclerc er en af de kørere som kan se frem til en lønnedgang, udtaler til ‘Corriere della Sera’:
“Jeg har en mening om dette, men jeg foretrækker at snakke med FIA om dette i stedet for i medierne.”
“Men jeg vil gerne pointere de risici vi tager på banen.”