Abu Dhabis GP – Kval – Max scorer første ikke-Mercedes pole

Max Verstappen Copyright Red Bull Contentpool

Kvalifikationen til årets sidste løb skal til at starte. Tre forholdsvis stille træninger, hvor højdepunktet var ildebranden i Kimi Raikkonens Alfa Romeo, har ledt op til kvalifikationen, hvor Mercedes på ingen måde har været dominerende. Lewis Hamilton er tilbage og det har sendt George Russell tilbage til Williams.

Det specielle ved Abu Dhabis GP er, at løbet er et skumringsløb, der startede i lys og slutter i mørke. Sidder man på banen, så opdager man ikke skiftet fra lys til mørke, men det ser man på hotellet, når lyset skifter farve.

De to Haas er de første biler på banen. Kevin Magnussen forrest og Emmos barnebarn Pietro. George Russell er også tidligt på banen, men ellers er det først efter de to Haas  har begyndt deres omgang, at der rigtig kommer biler på banen. Kevin Magnussen er garanteret startplads 19, så han har ikke rigtig noget at køre for udover opsætningen, og så selvfølgelig de 107%, der skal overholdes.

George Russell
Copyright Williams Racing

George Russell har ramt trafikken på sin flyvende omgang og det har kostet noget tid. De efterfølgende kørere kører hurtigere og tiderne falder. Alex Albon får lov at være hurtigst et kort øjeblik inden de to Mercedes’ kører over målstregen. Lewis Hamilton mister dog sin tid, da han har overskrevet banegrænsen.

Med 10 minutter tilbage har ingen af de to Renaulter sat en tid. Det samme gælder Sebastian Vettel og Antonio Giovinazzi. Sergio Perez kører sig ind på plads to, men han skal starte fra plads 20 i morgen. Kevin Magnussens første tid i andet forsøg sætter Kevin kortvarigt på plads 15, men den holder kun et halvt minut så er danskeren skubbet ned på plads 16.

Antonio Giovinazzi har med fem minutter tilbage stadig ikke sat en tid. TV-billederne viser Antonio sidder i pitten i sin Alfa. Sving 20 volder flere kørere problemer, bl.a. Lewis Hamiltons Mercedes, der faktisk letter kortvarigt på planken.

Med 3.19 tilbage kommer Giovinazzi ud igen, men det er på samme tid en stor del af de andre biler også kommer ud. Selv Valtteri Bottas er ude trods han er sikret avancement.

Nicholas Latifi giver gult flag, da han har en episode i sidste sving. Der går dog kun et par sekunder, så er banen grøn igen. Tiderne forbedrer sig generelt. Lando Norris kører en top 3-tid. Antonio Giovinazzi skubber Kimi Raikkonen.

Plads 16 til 20 bliver:

  1. Kimi Raikkonen
    17. Kevin Magnussen (straf sender ham til plads 19)
    18. George Russell
    19. Pietro Fittipaldi (starter p17)
    20. Nicholas Latifi (starter p18)
Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Q2 starter med de to Mercedes først på banen. Begge er ude på medium-dækkene, hvilket ikke overrasker. De ti kørere, der avancerer til Q3 skal starte løbet søndag på deres kvalifikationsdæk fra Q2, så mediumdækkene indikerer en strategi med at køre langt på første stint i løbet.

Lewis Hamilton kommer op til de to Renaulter sidst på sin flyvende omgang, men de får ikke den store betydning. Lewis kører 1.35.466 i første forsøg. De to McLaren har kørt på hver deres dæktype med Lando Norris på softdæk. Han kører sig ind på plads tre på softdæk, knap fire tiendedele hurtigere end Carlos på medium.

Alex Albon har kørt en hurtig omgang, men tiden tages fra ham, da han overskrider banegrænsen i sving 20-21. De to Renaulter er begge udenfor Q3. Sebastian Vettel på mediumdæk sidder på den sidste Q3.-plads på plads 10.

Antonio Giovinazzi
Copyright Alfa Romeo Racing

Med fem minutter tilbage kører Sergio Perez ud i sin Racing Point. Man kan undre sig over hvorfor, når han alligevel starter fra plads 20 søndag. Han kører dog direkte i pit, men med tre minutter tilbage begynder den sidste runde.

14 biler er nu på banen. Daniil Kvyat er første mand på sidste flyvende omgang. Esteban ocon presser på for at komme i Q3. Esteban Ocon kommer ind på plads ni og skubber Sebastian Vettel ud. Tiderne rykker sig, så begge Renaulter og Sebastian Vettel kommer ikke videre til Q3.

Plads 11 til 15 blev:

  1. Esteban Ocon
    12. Daniel Ricciardo
    13. Sebastian Vettel
    14. Antonio Giovinazzi
    15. Sergio Perez (starter P20)
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media

Så gælder det. Nu er det på med softdækkene og hurtigste omgang. De hurtige biler i år har sat nye banerekorder i løbet af i år, og det forventes, at pole-manden også sætter en ny banerekord på Yas Marina Circuit.

Lance Stroll er første mand på banen. Alle de andre kørere kommer også på banen. Leclerc og Albon er de to sidste på banen. Daniil Kvyat og Lando Norris er de første afsted på den flyvende omgang. Lewis Hamilton og Bottas har sørger for, at der er god afstand til de forankørende biler.

Lando Norris kører 1.35.988, men overgås af først Carlos Sainz, men så kommer de to Mercedes og snupper plads 1 og 2. Red Bull splitter Mercedes’ racerne med Albon som den langsomme Red Bull-kører, men fem tusindedele efter Max Verstappen på plads 2.

Lance Stroll og Charles Leclerc har plads syv og otte med de to Alpha Tauri til at lukke top 10.

Med fire minutter tilbage er alle biler tilbage i pitten. Der venter et sidste forsøg. Daniil Kvyat og Lewis Hamilton er de første to kørere tilbage på banen. Pierre Gasly er fræk som en slagterhund og kører sig forbi Lewis Hamilton på opvarmningsomgangen. Det er tydeligt, at det overrasker Lewis, da man ser ham trække på rattet i chokket.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Lewis lægger sig så langt tilbage fra Alpha Tauri-racerne, at han får fri bane foran sig. Hamilton starter med purple sector i første sektor, fortsætter i sektor to, men ikke i sektor tre. Lewis kører sig på pole postion, men det varer kun til Valtteri Bottas.

Sekunder senere kører Max Verstappen over målstregen og med tiden 1.35.246 tager han pole position. Til stor glæde for Max, der jubelbrøler på sin slow down-omgang. Første ikke-Mercedes pole i år og første gang i hybridæraen, at Mercedes ikke starter fra pole i Abu Dhabi.

Top 10 blev:

  1. Max Verstappen
  2. Valtteri Bottas
  3. Lewis Hamilton
  4. Lando Norris
  5. Alex Albon
  6. Carlos Sainz
  7. Daniil Kvyat
  8. Lance Stroll
  9. Charles Leclerc
  10. Pierre Gasly