Vettels ord har ingen betydning

Sebastian Vettel Copyright Ferrari media

Det er trist at se, hvordan Ferrari behandler Sebastian Vettel efter næsten seks år hos italienerne. Sebastian er på vej væk, og der bliver ikke længere lyttet til ham. Nu får han en bil og ikke ret meget andet.

Det virker som om, at Ferrari prøver at få Sebastian til at forlade holdet før tid, og nu har tyskeren i de seneste to løb hævet stemmen overfor sin ingeniør.

En mandfolkepræstation i Spanien sikrede Ferrari for en syvendeplads, men også her var der malurt, hvor Sebastian næsten kørte 50% længere på softdækket end på mediumdækket.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari media

Det var da heller ikke en særlig glad Sebastian som talte med ‘Sky Sport Italia’ efter løbet i Barcelona.

“Min mening er ikke længere vigtig.”

“Bortset fra det så er bilen som den er, vi prøver vores bedste. Det er en hård sæson for alle.”

Mattia Binotto
Copyright Ferrari Media

Ferrari teamchef Mattia Binotto var hurtig til at vende Sebastians ord til det modsatte.

“Det er på linje med hans skuffelse over ikke at være en del af Ferrari i 2021.”

“Han vil ikke længere komme med forslag til fremtiden. Han arbejder hårdt, relationerne er gode og weekenden var rimelig. Hans løb var godt, han tog et skridt fremad og på Spa skulle han være i bedre humør.”

Det er flere løb siden, at Ferrari fjernede Vettel-navnet på hans jakke.