Hvem bestemmer?

Arvid Lindblad Copyright Pirelli

Hvem bestemmer egentlig i Formel 1? Er det FIA, Formel 1 eller er det virkelig konstruktørerne? Man kan godt blive lidt i tvivl om det er konstruktørerne, der er skyld i de udskældte Power Units, der bruges de kommende år.

Det siger FIA’s tekniske chef Nikolas Tombazis i et interview. Fakta er, at Porsche og Audi ikke var klar til at gå på kompromis med et andet forslag end det vi har nu. Porsche trak sig fra deres bud med Formel 1, hvor de skulle have samarbejdet med Red Bull.

Det blev for Red Bull i stedet Ford, der blev motorpartner. Audi har bygget deres egen Power Unit.

“Da vi diskuterede de nuværende regler, fortalte bilproducenterne os, at de aldrig ville bygge en forbrændingsmotor igen. De ønskede at udfase den og snart være fuldt elektrisk.”

Oscar Piastri
Copyright McLaren Media

“Det skete naturligvis ikke. Dette er ikke for at undervurdere vigtigheden af ​​elektrificering på verdensplan, men det fandt ikke sted i det omfang, der blev påstået.”

Vi har nu de udskældte motorer frem til og med 2030. Først i 2031 kan FIA ændre motorreglementet, og her forventes det, at FIA går teknologisk baglæns og kigger på V8-sugemotorer med eller uden en eller anden form for elektrificering.

“Vi må ikke lade os blive holdt som gidsler af bilproducenterne. Selvfølgelig ønsker vi, at de skal inddrages. Men vi må ikke være sårbare, hvis de beslutter sig for at stoppe.”

Audi ønsker ikke et nyt motorreglement før tid
Copyright Audi Motorsport

Grunden til, at der allerede nu snakkes næste motorreglement er, at udviklingen tager tid, og så er der Cadillac som er i gang med at udvikle deres egen motor, og det kan blive rigtig dyrt hvis udviklingen gør, at de skal udvikle en ny motor til 2031 sideløbende med den komplekse motor vi bruger nu.

Man kan ikke bare tage V8-motoren fra 2006-2013, støve den af og tage den i brug igen. Alene det, at Formel 1 er overgået til bæredygtigt brændstof giver en udfordring.

“Det tager meget lang tid at udvikle en motor.”

En del af tiden efter Japan er blevet brugt til netop at diskutere dette.

Cadillac er ved at udvikle deres egen Power Unit til 2029. En meget dyr udvikling, hvis den ikke skal bruges til noget eller kun i to år. Så hellere stoppe udviklingen og forlænge kontrakten med Ferrari. 
Copyright Cadillac

FIA’s Jan Monchaux håber der snart træffes en beslutning om næste motorreglement, og om det nuværende skal have forkortet deres levetid.

“Jeg tror, ​​vi skal afslutte tingene i løbet af de næste to til tre måneder. Jeg håber, det ikke tager meget længere tid. Noget konkret skal være på papiret senest inden årets udgang.”

En forkortelse af det nuværende motorreglement forventes ikke at kunne lade sig gøre. Dertil skulle Honda og Audi begge være modstandere.