Piastri er Ice-Boy

Oscar Piastri Copyright McLaren Media

Oscar Piastri viste allerede sidste år i Baku, hvor kølig den unge mand er. Her holdt han Charles Leclerc tilbage og endte med at vinde løbet trods manglende DRS og slip-stream. I år har budt på flere eksempler på den coolness, og derfor er han i flere medier blevet døbt Ice-Boy.

Her på GPnews kalder vi ham dog den nye Iceman, da han med sine 24 år er for gammel til at blive kaldt Boy. Han høstede stor ros efter sejren i Saudi-Arabien.

‘Diario Sport’ skrev “Oscar Piastri er den leder, som McLaren behøver.”

‘La Gazzerra dello Sport’ skrev “Formel 1 har en ny fører – Oscar Piastri, McLarens Ice-Boy.”

Podiet i Jeddah, Oscar Piastri foran Max Verstappen og Charles Leclerc
Copyright Pirelli

Oscar Piastri er ikke ked af at fået det prædikat. Det sagde han til tyske ‘Bild’:

“Jeg ville ikke kalde mig det personligt, men jeg forstår hvorfor folk gør det.”

Max Verstappen er imponeret over den hurtige australier. Han giver dog også Mark Webber en del af ‘skylden’.

“Jeg tror med Mark ved sin side, at det har hjulpet ham en del. Det er gidt. Folk lærer fra deres egne karrierer . det er hvad jeg har med min far.”

“Men Oscar bruger sit talent, og det er godt at se.”

Max Verstappen og Oscar Piastri
Copyright Red Bull Contentpool

Oscar fortsatte til ‘Bild’:

“Når jeg er hjemme, kobler jeg fuldstændig fra Formel 1 og alt travlheden. Der er jeg bare Oscar.”

Red Bulls Dr. Helmut Marko er ikke helt glad for Oscars performance på banen. Til ‘Speed Week’ udtalte han:

“Med performances som dem i de seneste løb, der etablerer han sig selv som hovedudfordrer fordi han har den overlegne McLaren til rådighed, mens Verstappen kører slæden Red Bull RB21.”

“Men vi mangler at se om Oscar kan bevare sit nuværende performance-niveau over hele sæsonen. Sidste år var der en eller to baner, hvor han var efter Lando Norris, enten lidt eller signifikant.”