For få dage siden sluttede Formel E deres presæsontest forud for sæson 11. der begynder 7. december i Sao Paulo. Testen sluttede med en dag af kvindelige kørere, der fik lov til at prøve kræfter med de nyeste bil.
Testen var oprindelig beregnet til Ricardo Tormo-banen nær Valencia, men de voldsomme oversvømmelser i Valencia-området flyttede testen til Jarama-banen udenfor Madrid. Flytningen betød, at testen også blev rykket en dag.
Det betød dog, at Sophia Flörsch ikke kunne deltage i testen, så der var en kvindelig kører mindre på testens sidste dag fredag. Men inden gruppen af kvinder kom på banen, var der lige tre dage, hvor Formel E’s normale kørere var på banen.
Nye kørere, kørerrokeringer og nye hold/teamnavne. Hver testdag var delt op i to, en klassisk formiddag og eftermiddag. Endvidere var der en test med 300 kW og fuld power i 350 kW.
Hurtigst på de forskellige dage var:
- Session 1: Pascal Wehrlein (TAG Heuer Porsche)
- Session 2: Jake Hughes (Maserati MSG Racing)
- Session 3: Maximilian Guenther (DS PENSKE)
- Session 4: David Beckmann (Kiro Race Co)
- Session 5: Nyck de Vries (Mahindra Racing)
- Session 6: Mitch Evans (Jaguar TCS Racing)
Hvad der lover godt for sæsonen er, at ikke bare er der seks forskelllige kørere hurtigst, men de kører også for seks forskellige hold med seks forskellige power units.
De nye GEN3 Evo-biler er forbedret på mange punkter.
Hurtigere end en F1-bil fra 0-100 km/t med en acceleration på 1.82 sekund. Med ny aerodynamik og teknologi, der skulle gøre en omgang 0.2 sekund hurtigere i Monaco.
GEN3 Evo byder også på delvist firehjulstræk eller som det hedder i Formel E-sprog All Wheel Drive (AWD). Det virker under kvalifikationsduellerne, løbsstarter og under Attack Mode.
Hankook leverer stadig dæk til serien, De nye iON-dæk vil have 5-10% mere grip end de nuværende biler.
Fredag blev den første test med ren kvinde-lineup kørt, og der var flere flere prominente kvindenavne med. Den førende F1 Academy-kører Abbi Pulling, den tredobbelte W Series-mester Jamie Chadwick, den første F1 Academy-mester Marta Garcia, flere nuværende eller tidligere Academy eller W Series, og nogle nye navne som man ikke hører så meget om.
Igen var testen delt ind i fuld og normal power. Positivt nok var der igen forskel på rækkefølgen af kørere imellem de to test.
Det eneste negative at sige om den rene kvindetest er, at den ikke følger noget med sig. Der er ingen ledige sæder i Formel E, og de tidligere kvinder der har deltaget i serien, har ikke gjort noget særligt væsen af sig.
Så det er mere en politisk korrekt test end en test, der kommer til at ændre noget. Bare lige for at have noget at sammenligne med, så kørte Mitch Evans hurtigste omgang torsdag i 1.27.461, men han har også mange års erfaring i Formel E.