Piastri til Red Bull?

Top 3 i kvalifikationen; Max Verstappen foran Oscar Piastri og Lando Norris Copyright Red Bull Contentpool

Fire uger mellem to Formel 1-løb, og så var det ikke engang den planlagte sommerferie. Den tid sætter gang i rygter, og et af dem var George Russell som potentiel Red Bull-kører fra 2026. Nyeste rygte handler dog om Oscar Piastri og det måske allerede fra 2025.

Det er tidligere F1-kører Christian Fittipaldi, der udtaler at han godt kan se Oscar Piastri hos Red Bull. Det sagde brasilianeren i podcasten ‘Pelas Pistas’:

“Jeg tror ikke det er umuligt, at Oscar Piastri kommer til Red Bull næste år for at erstatte Sergio Perez.”

“Piastri er måske ved at blive træt af situationen hos McLaren.”

Oscar Piastri
Copyright Pirelli

“Han vil måske sige ‘Tak for al jeres hjælp, men jeg vil tænke på mig selv’.”

Oscar Piastri spiller andenviolin til Lando Norris hos McLaren, og fornemste opgave er at tage point fra Max Verstappen. Det ved Dr. Helmut Marko, der til ‘Motorsport-Magazin’ udtaler:

“Han kan tage en del point fra Max, mens folk forventer mindre fra Checo. Men jeg er ikke så sikker på, at Piastri er særlig glad for sin rolle som andenkører, og om han vil acceptere det.”

Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool

Sergio Perez har dog stadig en mulighed for at blive hos Red Bull, selv om både Yuki Tsunoda og Liam Lawson bejler til sædet næste år.

“Vi ved, at Checo svinger i form, og har det hårdere, når bilen konstant ændres teknisk.”

“Banerne som kommer vil helt klart passe bedre til ham, og vi håber han vil blive mere stabil.”

Red Bull, som de andre hold, kommer med en større opgradering. Red Bull kommer bl.a. med et nyt gulv.

Mario Andretti ser også en stjerne i Oscar Piastri. Til ‘GPblog’ udtalte sidste årtusindes bedste kører:

“Han har en mester kvaliteter. Det er ikke, at han er hot eller not, han er der altid.”

Andrea Kimi Antonelli, Toto Wolff og George Russell
Copyright Mercedes AMG

Christian Horner nævnte efter Singapore, at Red Bull godt kunne være interesserede i George Russell, der har kontraktudløb hos Mercedes næste år. Det faldt ikke i god jord hos Mercedes’ Toto Wolff.