Gasly strandet i Dubai

Pierre Gasly Copyright Red Bull Contentpool

Pierre Gasly er røget i karantæne, men det er ikke i Frankrig. I stedet er han strandet i Dubai og det er han faktisk glad for, selv om det betyder, at han f.eks. ikke kan være med til de virtuelle F1-løb.

I et interview med ‘L’Equipe’ udtaler han:

“Jeg gør det hele tiden derhjemme (køre simracing, red.). Jeg elsker det.”

“Men i Dubai har jeg ikke en sim, kun en Playstation, så jeg spiller andre spil end F1.”

Dubai er dog bedre at være strandet i end Europa, alene vejret gør en stor forskel.

“Karantæne er mindre striks her end i Europa, men jeg skal blive på hotellet. Jeg undgår byen og poolen, og der er ingen risiko overhovedet.”

Pierre Gaslys partner er strandet i Bologna
Copyright Red Bull Contentpool

“Jeg træner to timer om dagen. Som en professionel atlet har jeg lov til at bruge den (træningscenteret, red.), selv om det faktisk er lukket. Det er et stort privilegium.”

“Jeg løber også udenfor. Jeg har aldrig været i så god form. Jeg har aldrig haft så meget tid til at arbejde på den.”

“I Frankrig bor jeg hos mine forældre og jeg ønsker ikke at udsætte dem for risikoen, selv om de er unge. Min partner er strandet i Bologna. Det er virkelig svært for alle, de er alle strandet derhjemme.”

“Heldigvis er der Skype, Facetime til at holde kontakt med mine elskede. Jeg bliver her i mindst to uger mere, eller flere hvis situationen kræver det.”

Ingen simulator slår virkeligheden
Copyright Red Bull Contentpool

“Men jeg har det fint. Der er tv, Netflix og konsollen. Jeg spiller fodbold, basketball og Call of Duty online med Charles Leclerc. Han er i Monaco, men sammen har vi skabt et hold.”

Hvorfor han ikke spiller Formel 1 på Playstation?

“Ikke på det her niveau. Der kommer en tid, når jeg kommer tilbage og også vil gøre det, men det gør ingen forskel, når vi kommer tilbage i bilerne.”

“Teamsimulatoren er endnu tættere på virkeligheden og det er der, hvor vi lærer det meste som kører.”