Aston Martin havde nedlagt protest mod, at Carlos Sainz fik lov at fortsætte i Q2 efter at have forårsaget et rødt flag, da han spandt sin Ferrari mod ydermuren i Shanghai. Aston Martin mente, at det var et brud på paragraf 39.6 i det sportslige reglement.
Den paragraf lyder, at en bil som er stoppet i en session ikke må deltage yderligere i sessionen. Carlos Sainz stoppede ganske rigtigt i Q2, og holdt stille i 1 minut og 22 sekunder, men han fik også selv bilen i gang uden hjælp udefra.
Spørgsmålet blev derfor, hvad er at stoppe på banen? Det var ikke kun et spørgsmål til FIA’s løbsstewards, hvor Vitantonio Liuzzi var kørernes stewards. Det var et spørgsmål til alle hold for alle hold havde en repræsentant til stede.
Her blev nævnt eksempler på Alex Albon, der i Montreal 2022 holdt stille på banen i 40 sekunder, og der blev nævnt eksempler fra Baku. Man nævner så, at man har tilføjet ‘uden assistance udefra’ til paragraf 39.6, men lige præcis de ord er ikke at finde i det nyeste sportslige reglement fra 28. februar 2024.
Det blev derfor et spørgsmål om, hvordan ordlyden skal forstås, og her var netop ment uden hjælp udefra, og ikke så bogstaveligt som Aston Martin valgte at tolke det.
Derfor kunne stewards ikke give Carlos Sainz en straf og udelukke ham fra Q3, dermed give ham startplads 15 til søndagens løb, da Ferrari-køreren ikke havde sat nogen tid i Q2.
Samtidig beholder FIA det gebyr, som de kræver fra alle hold, der nedlægger protest.