Madrid kan blive vild

Det foreløbige layout af banen i Madrid Copyright Ifema Madrid

Der er to år til det første løb i Madrid, og selv om vi kun har hørt lidt omkring løbet, der kommer til at foregå på gaderne i udkanten af Madrid, så er der også spændende elementer i vente ifølge rygtemøllen.

Madrid kan blive det første aftenløb kørt under kunstigt lys i Europa. En delegation fra Madrid var i Saudi-Arabien, som de kalder verdensmestre i disciplinen nattegadeløb.

Marco Canseco fra ‘Marca’ snakkede med delegationen, og skrev efterfølgende:

“De (Jeddah, red.) er det ideelle sted at se, hvad der er nødvendigt for at organisere et lignende event.”

Jeddah anses som toppen af poppen indenfor gaderace
Copyright Pirelli

“Og det ville ikke kun være på grund af en hidtil uset bane, men fordi det er den første bybane i en større europæisk hovedstad, med den ekstra bonus, at det måske er det første natløb på det gamle kontinent.”

Det er ikke fordi der mangler natløb i kalenderen. Der er allerede fem i kalenderen, altså mere end 20%. Bahrain, Jeddah, Qatar, Las Vegas og Jeddah.

Banens layout gør, at den kommer til at få prædikatet Mickey Mouse-bane, men for at skabe noget unikt, så vil man bygge en hævet kurve i Valdebebas-området. Ikke bare en hævet kurve, men decideret stejlkurve med en hældning på 30 grader.

Det er stigninger som ovalerne i USA ikke opfylder. Kun Bristol med 36 grader og Talladega Super Speedway med 33 grader. Så det bliver flatout igennem for Formel 1-bilerne.

Men hvad med Zandvoort hører jeg dig sige. Den stejlkurve er kun 19 grader, mens den gamle Monza-oval dog overtrumfer med 38 grader.

Banen i Zandvoort har to stejlkurver. Opløbssvinget som giver kørerne en ekstra chance for fart ned ad den relativ korte langside, og stjelkurven hvor Daniel Ricciardo crashede og brækkede håndleddet.
Copyright Pirelli

Ud over stejlkurven kommer der også to til tre andre unikke ting. Det siger Jarno Zafelli, som er chef for Dromo, som er firmaet som er brugt til at designe layoutet. Der kommer to tunneller på banen, hvor banen kører under motorvejen.

“I Valdebebas-området vil vi presse grænserne. Vi ønsker ikke at gentage elementer fra andre baner. Madrid vil få sin egen personlighed.”

“Det faktum at vi ikke bliver begrænset som i en by, tillader os at søge de grænser. Hvor meget afhænger af den næste fase og på F1, FIA og alt det andet, som bliver diskuteret i det endelige design.”

Carlos Sainz Jr, født og bosat i Madrid, er klar til at hjælpe der, hvor han kan.

“Jeg vil tilbyde min hjælp til, hvad de end har behov for, om det er banedesign eller noget andet.”