FE: Evans vandt i Sao Paulo

Mitch Evans vandt i Sao Paulo Copyright Formula E

Mitch Evans tog sejren i det første Formel E-løb i Sao Paulo. Det blev en dag med stor succes for Jaguar, der sluttede 1-3, men med Jaguar-motoriserede Envision Racings Nick Cassidy på plads to.

Det blev til 35 hæsblæsende omgange. 31 omgange var den normale distance, men to længere safety car-perioder tilføjede fire ekstra omgange. Gadebanen i Sao Paulo kan bedst beskrives som langsider afbrudt af chikaner, og det gav en del tumult mellem flere kørere.

Norman Nato var ude på første omgang, da han først blev ramt af en modstander og så kørte op i baghjulet på en McLaren. Få omgange senere gik det udover Sacha Fenetraz og så var begge Nissan ude. Det gav den første safety car-periode og et eksempel på hvor langsomt man kan fjerne en bil.

Jake Dennis der er nummer to i mesterskabet endte også med at udgå. Ofte har gode sæsonstarter det med at blive efterfulgt af nedgang. Pascal Wehrlein startede også langt nede i løbet, men den mesterskabsførende kørte sig flot op igennem løbet.

Stoffel Vandoorne startede fra pole position og havde Antonio Felix da Costa ved sin side. Begge to kørte et flot løb, men overforbrug betød, at de måtte køre økonomisk. Antonio Felix da Costa lavede en bremsefejl i sin Porsche og måtte holde stille inden han kunne køre tilbage på banen.

Med få omgange tilbage af løbet begyndt Sam Bird i sin Jaguar at rykke på sig. Med markant mere energi kunne han angribe de forankørende og på næstsidste omgang to han p3. Mitch Evans tog føringen fra Nick Cassidy med få omgange tilbage, så der var tre Jaguar-motoriserede biler i Top 3. Da de kørte over målstregen var det måske den tætteste Top 3 i Formel E’s historie.

Sebastien Buemi i den anden Envision var i ballade i starten af løbet, men han kørte sig op til en flot 10. plads. Imens blev vi budt på et underholdende løb i Sao Paulos gader på en bane, der var ny i Formel E.

Nu venter fire ugers pause inden det går løs med en dobbeltafdeling i Berlin.

Resultatet af Sao Paulos ePrix blev:

FE Sao Paulo 2023

Formel E kan ses på Eurosport og Discovery Plus.