Alex Albon havde i sin tid et sæde klar hos Nissan eDAMS, da han blev headhuntet til Toro Rossi i 2019. Næsten på samme måde havde Nyck de Vries et sæde hos Maserati klar til sæson 9, da han blev hentet af AlphaTauri som afløser for Pierre Gasly.
Der er nu kommet navn på køreren som tager over hos Maserati. Det bliver Maximillian Gunther, der skifter til Maserati, hvor han bliver holdkammerat med Eduardo Mortara.
Maserati har overtaget det tidligere Venturi-hold og forventningerne til Gen3-æraen er store hos det italienske mærke med treforken.
Chefen for Maserati Corse, Giovanni Tommaso Sgro sagde, at det er et spændende tidspunkt at gå ind i sporten.
“Vi er stolte af at være tilbage på sporet, hvor vi hører til, drevet af passion og innovative af natur. I kapløbet om præstationer vil vi føre Maserati fremad, mens vi lader på gaderne i verdens mest ikoniske byer.”
“Formel E er mere end bare en racerserie, for os er det en konkurrencedygtig platform, der bringer nye teknologier til at accelerere udviklingen af højeffektive elektrificerede drivlinjer og intelligent software til vores sportsvogne.”
”Som det første italienske mærke, der slutter sig til, ser vi frem til at sætte gang i vores fuldelektriske Folgore-strategi.”